23. oktober 2018
Billede
Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Færgetrafikken ødelægger Helsingør Bymidte

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Færgetrafikken ødelægger Helsingør Bymidte
Debat Helsingør - 11. april 2018 kl. 13:46
Af Rolf Vallebo Thorngaard, L.I Brandes Alle, Frederiksberg
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Debat
Jeg har nævnt det før, og gør det gerne igen; Afvikling af færgeforbindelsen imellem Helsingør og Helsingborg er en nødvendighed, for at skåne Helsingør bymidte.

Formålet med færgeforbindelsen er dels nemmere fremkommelighed, skabe arbejdspladser i færgehavnene, men samtidig også, at der skabes vækst i detail- og erhvervslivet i de to nævnte sundbyer. Desværre er udviklingen gået skævt, specielt i Helsingør, hvor detail-livet i indre by, lever på et usikkert grundlag, sammen med erhvervsvirksomhederne, der til tider har svært ved at få ordentligt fodfæste. Mange erhvervslokaler står tomme, og enkelte butikker popper op af hatten, men lukker kort tid efter. Selv en butiksform som restauration, er næsten umulig af drive på det ellers så populære Axeltorv. Jeg tror ikke, at der findes nogle lokalpolitikere, der kan nævne tre gode grunde til, at færgeforbindelsen tjener til udvikling af Helsingør, bortset fra de arbejdspladser, som der altid vil være i spil. Færgetrafikken giver altså ikke nogen former for økonomisk boost, som den gjorde det, indtil den svenske valuta devaluerede. Fra det tidspunkt, blev der sat en kæp i hjulet og samhandlen imellem danskere og svenskere i Helsingør, blev ført ind i kapitlet under "Kan du huske dengang Stengade bragede af købelystne svenskere"...

Den svenske krone er billigere end en rulle lokumspapir, færgetrafikken er stigende, detailhandlen i Helsingør er på katastrofekurs, forureningen fra lastvognstrafikken på indfaldsvejene til Helsingør Statshavn er eksplosiv, og hele ideen med en fast færgeforbindelse, imellem sundbyerne, er simpelthen ikke-eksisterende.

Skal Helsingør Kommune være en klimavenlig kommune, så skal det bl.a ske, uden at være en by til gennemfart for tung lastvognstrafik, imellem Skandinavien og landene syd for den dansk/tyske grænse.

Helsingør Statshavn kan uden færgetrafikken udvikle meget mere positiv energi, end det for nuværende er tilfældet. Selve havneanlægget kan nok få flere arkitekter, økonomiske spekulanter og dets lige, til at give deres bud på, hvordan fremtidens Statshavn kan se ud. Nye projekter, kræver ny energi og inspiration. Tænk ud af boksen, og brug de moderne værktøjer, til at udvikle en af Danmarks bedste locations. I har det hele i Helsingør. Kystlinie, historie, Kronborg, Brostræde, strand og faciliteterne. Just add water....