23. februar 2020
Coaster ved Kongekajen.
Coaster ved Kongekajen.
Foto: Andreas Norrie
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Erhvervshavne med og uden fremtid

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Erhvervshavne med og uden fremtid
Debat Helsingør - 17. januar 2020 kl. 21:33
Af Jan Williams, Botoften, Ålsgårde
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Debat:
I efteråret 2019 annoncerede bestyrelsesformanden for Næstved Erhvervshavn, at havnen inden for overskuelig fremtid vil blive flyttet ud af byen, fordi nutidens havnedrift er uhensigtsmæssig i bynære omgivelser grundet støj og støv og desuden pyntede erhvervshavnen jo heller ikke byen.

arrow Læs også: Skal vi lige vende skråen, Skipper ?

Odense Havn valgte for en del år siden at lukke sine aktiviteter ned i det bynære område, for efterfølgende at flytte ud til det forhenværende Lindø Værft nordvest for Munkebo. Der kunne de udvide, og dermed fremtidssikre havnen, uden at komme i konflikt med bynære områder.

For tre år siden indså Sønderborg at deres erhvervshavn havde udspillet sin rolle, så da den cypriotiske coaster "M/V Raba " en kold novemberdag i 2017 havde losset sin last og efterfølgende havde lagt Sønderborg agterude, da var det definitivt slut for erhvervshavnen.

I Kerteminde synger erhvervshavnen på sit sidste vers og vil inden længe være en saga blot, og det sker skønt denne havn ligger klods op ad den såkaldte T-rute gennem Storebælt.

Og sådan kunne jeg blive ved. For rækken af købstæder i Danmark der indenfor de sidste tyve år har indset, at tiden er løbet fra deres erhvervshavne er lang, dels fordi en erhvervshavn i bynære omgivelser skaber konflikter, og dels fordi det er meget vanskeligt at drive en erhvervshavn på økonomiske rentable vilkår, bl.a. fordi kravene til en havn i dag er meget mere end blot det at have et kajanlæg.

Og dette med at få økonomien til at hænge sammen, det oplever de eksempelvis i den kommunalt selvstyrende Kalundborg Havn, hvor man for få år siden ubetænksomt foretog en 234 millioner kroners investering i et nyt kajanlæg. En investering som kommunens borgere uheldigvis står som garant for.

Denne investering er sket uden at man havde sikret sig, at den ville bære frugt via udlejning af arealer og mere gods over kajkanten. Ja, desværre sker der for tiden det modsatte, for faktisk er godsmængderne over kaj i Kalundborg gennem de senere år faldet dramatisk, bl.a. fordi en stor kunde som DLG har valgt at flytte en del af sine aktiviteter væk fra Kalundborg. Så det pæne overskud på mere end ti millioner om året, som havnen ellers før har kunnet mønstre, det er nu i frit fald på vej mod et rundt nul.

Alt det overstående ved alle og enhver der gennem årene har fulgt med i udviklingen (og afviklingen) af de danske havne. Desuden ved enhver med en smule indsigt i havne og skibsfart også, at har en erhvervshavn i dag ikke masser af plads i en passende afstand fra bynære omgivelser, som de kan tilbyde de tunge virksomheder, så har havnen kort og godt ingen fremtid for sig. Sådan er det. Og masser af plads langt fra bynære område har eksempelvis de to havne, Køge og Grenaa, som også modsat en del andre havne, kan mønstre en stigende omsætning.

Så når man i Helsingør Kommune har ansat en havnechef, er jeg af den opfattelse, at man vel som minimum kan forlange, at denne havnechef gjorde sin havnebestyrelse opmærksom på de faktisk forhold, der nu en gang hersker i de danske havne. For havde han det, er jeg overbevist om, at vi havde undgået hele denne debat om en erhvervs/krydstogtkaj, for så ville vel langt de fleste jo velsagtens forstå, at projektet ville være som at smide pengene direkte i Øresund. Så forløbet vi hidtil har været vidne til må jeg derfor betegne som mangel på "rettidig omhu".

arrow Der er andre muligheder for Helsingør Havn
16. januar 2020 kl. 09:49 Opdateret: kl. 09:49
arrow Flere S-byrødder melder sig ind i krydstogtkaj-debatten
16. januar 2020 kl. 06:07 Opdateret: kl. 13:53
arrow Den politiske magtarrogance er skræmmende
15. januar 2020 kl. 13:45 Opdateret: kl. 13:45