13. november 2018
Trykkerdammens badebro.
Trykkerdammens badebro.
Foto: Arkivfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Dykkerne og badebroen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dykkerne og badebroen
Debat Helsingør - 30. august 2018 kl. 11:38
Af Peter Kirkeby, Trykkerdammen, Helsingør
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Debat:
Det er med rette, at dykkerklubben Aquanaut føler sig forurettet i dialogen om dykkernes færdsel og adfærd ved Trykkerdammens Badebro.

Aquanaut har fra starten været medvirkende og samarbejdende med Brolaugets bestyrelse omkring broens opførsel, og efterfølgende årlige aktiviteter.

Aquanaut har med andre ord ingen del i den kritik som har været fremført, omkring dykkernes adfærd omkring broen. Desværre er dette et eksempel på de uretfærdige generaliseringer som ofte kommer til udtryk, når andre klubber opfører sig tåbeligt, respektløst og uhensigtsmæssigt, når de af magelighedshensyn parkere så tæt på nedgangen til broen, at de generer såvel den gående som den kørende trafik ved Trykkerdammen.

Såfremt der var politisk vilje, kunne dykkergæsternes problematiske færdselsadfærd løses, nemt og enkelt, på samme måde som man har valgt at hindre færdsel over de dobbelt optrukne linjer og skraverede spærreflader på vejen, ved henholdsvis Sundhedshuset på Trækbanen samt ved butikscenteret på Gefionsvej - hvor man begge steder har opstillet pullerter.

Trykkerdammens badebro er, efter krav fra Helsingør kommune som myndighed, en offentlig badebro, hvorfor der naturligvis påhviler Helsingør kommune en forpligtigelse om at være behjælpelig med at afhjælpe de trafikale og sanitære forhold ved Trykkerdammens Badebro.

Det var kærkomment og meget velkomment at også københavnske dykkerklub ønskede at støtte økonomisk op omkring badebroens tilblivelse - men det giver ikke klubberne eller de kommercielle organisationer særlige rettigheder til adgangen eller brugen af broen.

Respekter blot de enkle regler Brolauget har formuleret og respekter de gældende og enkle færdselsregler -tag behørigt hensyn til roerne og motordrevne både - og alle problemer kunne være løst - og lad os så få beriget Trykkerdammen og Øresund med et nyt stenrev.

Hvorfor skal det være så svært - når det er så enkelt?