26. september 2020
#756941
Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Der er andre muligheder for Helsingør Havn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Der er andre muligheder for Helsingør Havn
Debat Helsingør - 16. januar 2020 kl. 09:49
Af Lene Lindberg og Silas Drejer, byrådspolitikere Socialdemokratiet Helsingør

Debat:
Der pågår en del dialog om en eventuelt ny kaj i Helsingør, og mange efterlyser hvad vi byrådspolitikere mener om dette tiltag. Personligt kan vi - Lene Lindberg og Silas Drejer - på nuværende tidspunkt ikke sige, om vi er helt sikre på et JA eller et NEJ.

arrow Læs også: DEBAT: Det kostede os 2.3 millioner at finde ud af at vi ikke skulle have et nyt kajanlæg

Som socialdemokratiske byrådsmedlemmer vil vi gerne fremkomme med nogle tanker. Som byrådsmedlemmer er vi blevet informeret om, at Havneudvalget har igangsat et arbejde og en analyse for at blive klogere på det hensigtsmæssige i, at etablere et havneafsnit for krydstogtskibe og andre nye funktioner. Derfor er vi pt. ikke klædt helt på til at deltage i den offentlige debat om - og i givet fald hvordan - denne nye del af Helsingør Havn skal udformes - hvis den skal det.

Men vi vil ikke lægge skjul på, at vi er betænkelige ved en udvidelse af Helsingør Havn i den retning, som de nævnte muligheder omfatter. Uanset om det ender med en anden forbindelse over Øresund end færgerne - for eksempel via en bro eller tunnel - vil vi gerne parallelt drøfte om Helsingør bys sydlige havneområde kan anvendes på andre måder, hvor det giver muligheder for at borgere og turister kan aktiveres eller aktivere sig selv. I Helsingør er vi jo opsatte på, at kultur og turisme er det vi skal leve af i fremtiden. Så vi må stadig tænke i nye muligheder der kan skabes - både hvis færgetrafikken nedlægges eller ikke nedlægges.

Derfor vil vi hellere se et udviklingsarbejde der beskriver, hvilke kultur- og turistaktiviteter som hele opmarchområdet og området langs Færgevej kan omfatte - og måske med inddragelsen af dele af Færgevej.

I første omgang kunne et § 17-udvalg lægge rammerne - på denne måde får borgerinddragelsen betydning.

Vi vil bidrage med lidt tanker og ideer:

Et par restauranter med udsigt over Øresund og kig til Sverige, en moderne legeplads med masser af udfoldelsesmuligheder, en smart minigolfbane, en udbygget og moderne bådudlejning, en kano- og kajakudlejning der også kunne omfatte køb af træningstimer med god vejledning, et smukt grønt område til afslapning og nydelse med god udsigt over vandet mv.

Om dette er et reel modspil til tankerne om en ny havn ved vi ikke, men vi synes at nogen skal pege på andre muligheder - og her er så vores tanker.

arrow DEBAT: Helsingør - offer for nonchalent bystyre ?
12. juli 2020 kl. 10:03 Opdateret: kl. 10:03
arrow DEBAT: Tak fordi vi slap
10. juli 2020 kl. 12:46 Opdateret: kl. 12:46
Har debatten om sexisme taget overhånd?