3. august 2021
Det omstridte byggeri på Mørdrupvej 15-19. Foto: Privat
Det omstridte byggeri på Mørdrupvej 15-19. Foto: Privat
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Ulovligt boligblok byggeri og politisk magtmisbrug

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Ulovligt boligblok byggeri og politisk magtmisbrug
Debat Helsingør - 29. maj 2021 kl. 05:18
Af Peter Dantzer, Gefionsbakken, Espergærde

Vores lokalpolitikere ved at der ikke er nogle myndigheder til at varetage borgernes interesser når der begås overgreb i byggesager, derfor tør de tage beslutninger der er lovstridige.

arrow Læs også: Forhadt Espergærde-byggeri sandsynligvis fortsat ulovligt

Byggeriet på Mørdrupvej 15-19; det gamle teknisk forvaltning, var som bekendt ikke lovligt.

Borgernes kamp for at håndhæve lovgivningen og bevare det gamle villakvarter, var forgæves og i dag må vi konstatere at det har ændret miljøet og trivslen i området.

Tidligere var der ro i området. På det tidligere Teknisk forvaltnings græsplæne legede børnene om aftenen, den gamle rhododendron blomstrede i den tidlige sommer og der lugtede af nyslåede græsplæne. En uglefamilie havde sågar slået sig ned i toppen på det flere 100 år gamle fyrretræ - der var trivsel og miljø i området.

I Dag er børn, ugler og natur væk og forvandlet til smækkende bildøre, smækkende skrandespandelåg, biler ind og ud konstant. Billygter igennem stuen, 24-7, det flyder med skrald overalt og udsigt til boligblokkenes skraldespande pynter heller ikke - området er ændret fra et smukt gammelt villakvarter til et trist boligblok kvarter!

-og alt dette på trods af, de selvsamme politikere få år forinden havde vedtaget en kommuneplan som understregede at nybyggeri skulle være under hensyntagen til det gamle villakvarter og maximalt 2 etager.

Men hvordan kunne det gå så galt ?

Det startede da politikerne solgte grund og 3 etages byggeprojekt til en lokal entreprenør familie uden borgernes viden, uden hold i kommuneplanen og uden lokalplan - dette var brud på planlovens § 13 og §1 ( der skal foreligge en lokalplan inden man går ind i aftaler og at denne lokalplan skal udarbejdes sammen med borgerne) Vi gjorde naturligvis både politikerne, borgmesteren og forvaltningen opmærksom på dette, både mundtligt og skriftligt samt med et brev fra vores advokat.

På Trods af dette blev forslaget sendt i salen til afstemning og vedtaget af et snævert flertal. Sagen blev indklaget til Plan Klagenævnet som gav os medhold - byggeriet var ulovligt. Der blev udstedt byggestop og den netop vedtagne lokalplan blev ophævet.

Helsingør Kommune forsøgte sig nu med en ny lokalplan som kunne rumme bygherrens planer, men det var efterhånden ret tydelig at byggeriet passer skidt ind i det gamle villakvarter samt at borgerne ikke ville have boligblok byggeri i området. Det snævre politiske flertal, var da nu også forsvundet.

Herefter fulgte en række kedelig brud på habilitetsreglerne( Lisbeth Læssøe har været inhabil jævnfør forvaltningslovens §3), brud på de foreningsretlige afstemning regler(Gitte kondrup's højlydte kommandoer til Daniel Petersen under selve afstemnings akten - der er doms præcedens for brud på disse regler) mm.

Ingen tvivl om at politikerne har været presset af det faktum at byggeriet var påbegyndt, aftaler med bygherre mm. men, det kan undre at, de 2 stor aktører i dette, Socialdemokratiet og Konservative, turde gå til den slags yderligheder.

Flere samtaler med vores borgmester Benedikte Kiær samt Jens Bertram, medlem af udvalget by land og vand, var nytteløse - kommentarer som " det er meget muligt at det ikke er lovligt - det må vi tage bagefter" vidner om at man har været ligeglad med lovligheden og borgerne.

Forklaringen fik vi senere da vi indklagede sagen til myndighederne.

Kommunaldirektøren nægtede at undersøge forløbet og svarede i øvrigt til sidst slet ikke på vores henvendelser.

Plan Klagenævnet mente ikke at det sorterede under dem. Folketingets ombudsmand kunne ikke behandle sagen før alle andre ankemuligheder var udtømt - sagen endte hos tilsynet med kommuner som brugte et års tid til at kigge på sagen.

I et langt brev fra tilsynet meddeler de os til sidst, at de valgte ikke at gå ind i sagen - bla. fordi at byggeriet allerede stod der ! - jeg kan oplyse at vi havde medsendt foto bevis på manglende overholdelse af byggestop, påbegyndt nedrivning før høringsperioden var overstået og meget mere - bevisbyrden var indiskutabel!

Sagen blev herefter sendt til folketingets ombudsmand som meddelte os at sagen nu var forældet.

Det er tydeligt at man fra myndighedernes side ikke ønsker at blande sig i kommunens processer og det er tydeligt at vores kommunalpolitikere er vidende om dette og udnytter det.

Politikerne sidder altså med en kæmpe magt som de til tider misbruger til skade for borgerne, i dette tilfælde borgere på Mørdrupvej og Gefionsbakken.

arrow Underkendt boligprojekt splitter stadig byråd
22. februar 2019 kl. 09:48 Opdateret: kl. 10:35
arrow Nævn: Lokalplan var i strid med planloven
07. december 2018 kl. 04:05 Opdateret: kl. 12:54
arrow Må borgere ikke have ret?
04. december 2018 kl. 10:15 Opdateret: kl. 10:15
Vil du gerne arbejde mere hjemmefra?