14. maj 2021
Tidligere museumschef Niels Peter Stilling.
Tidligere museumschef Niels Peter Stilling.
Foto: Signe Steffensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Udvikling af Helsingørs museer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Udvikling af Helsingørs museer
Debat Helsingør - 10. december 2020 kl. 07:33
Af Niels Peter Stilling, Fhv. leder af Søllerød/Rudersdal Museer

Undertegnede tidl. museumsleder i Søllerød tillader sig hermed at blande sig i debatten om Helsingørs museer. Mit udgangspunkt er kærlighed til byen og den danske museumsvirksomhed generelt. Jeg skal dog understrege, at jeg ikke besidder speciel kendskab til de præmisser, der ligger til grund for de forskellige opfattelser omkring byens museer.

arrow Læs også: DEBAT: 450.000 kr. til ny skiltning i byen ! - Men noget er glemt

Positivt er det, at kulturudvalgets medlemmer har opdaget, at ved siden af køns- og jernbanedriften hører museumsdriften til de drifter, der for alvor kan sætte sindene i bevægelse. Vægten på formidlingen af byens historie er også vigtig, og i mange år havde Helsingørs museer med Kenno Pedersen ved roret en sådan fantastisk formidler både i skrift og tale. Men desværre har den udvikling, som har ramt så mange andre kommunale museer, også kendetegnet Helsingør i det ny årtusind: Man har vægtet ledelseskompetencer frem for faglig indsigt, når kulturens kommunale bureaukrater har skulle ansætte nye ledere. Senest har det i Helsingør vist sig ved, at museumsledelsen (midlertidigt) er blev lagt i hænderne på en embedskvinde under kulturområdet. Så skal det da gå galt.

En person med en smule faglig viden kunne måske havde hindret, at kulturudvalget i Frederiksborg Amts Avis den 5. december 2020 kommer af sted med at formulere en så himmelråbende absurd påstand, som, "at Helsingør har en af Europas bedst bevarede historiske bykerner". Nu er det ganske vist et stykke tid siden, at vi har kunne bevæge os uden for kongeriget, men jeg går da ud fra, at også medlemmerne af kulturudvalget i Helsingør har været syd for grænsen. Og man behøver ikke at rejse meget i det Tyskland, der blev lagt øde i slutningen af 2. Verdenskrig, for der at opleve bykerner, der er langt bedre bevaret og vedligeholdt end Helsingør - og kan man hurtigt tilføje, det gælder det meste af Vesteuropa, med Belgien, Frankrig, Spanien og ikke mindst Italiens byer i spidsen. Vore fantastiske landsbykirker og storslåede herregårde er en del af den internationale kulturarv, men på det niveau hører ingen af vore byer til, selv Helsingør bestemt er en af Danmarks bedst bevarede købstæder, hvilket desværre ikke siger så meget i en europæisk kontekst.

Når man så samtidig fremhæver, at museumsvirksomheden først og fremmest skal "fokusere på Sundtoldens historie", er det lidt trist at konstatere, at selv om Skibsklarérergården bestemt er et dejligt sted, så er Helsingørs vigtigste bygningsværker, når det gælder Sundtolden, alle nedrevet i nyere tid: Toldbodens store pakhus forsvandt i 1890, bygningen kaldet "Skibet" så sent som 1940, og først og fremmest blev det prægtige rokokohus ved Strandgade, der husede Øresunds Toldkammer sørgeligt nok nedrevet omkring 1860, kort efter Øresundtoldens ophævelse.

På en udenforstående virker det underligt, at det "enige kulturudvalg" slet ikke nævner Helsingørs virkelig unikke bygningsværker ved siden af Kronborg, nemlig Nordens bedst bevarede klosteranlæg, Karmeliterklostret, og Danmarks første klassicistiske bygningsværk, det skønne lystslot Marienlyst. Klosteretmed tilhørende Karmeliterhus er snævert forbundet med byens opkomst under Erik af Pommern i 1420'erne, mens perlen Marienlyst sammen med Bernstorff Slot markerer klassicismens ankomst til Danmark omkring 1760 med den franske verdensarkitekt N.H. Jardin. Begge steder er snævert forbundet med museumsvirksomheden i Helsingør, men begge tydeligvis nedprioriterede. Marienlyst i en sådan grad, at det pragtfulde hus i årevis har stået tomt og utilgængeligt trods det, at hus og haveanlæg rummer enorme muligheder for historieformidling. Formidlingen af det enestående sted ville naturligvis blive langt bedre, hvis man kunne nedrive det hæslige og skæmmende højhus, som kommunens "fremsynede bevaringsfolk" tillod opført i havens sydøstlige udkant en gang i 1960'erne.

På bundlinjen handler det hele om, at et kommunalt kulturudvalg skal sikre deres museer så gode vilkår som muligt, dernæst skal kulturens embedsmænd forvalte driften, mens museets fagfolk med lederen i spidsen skal sørge for udforskning og formidling af den historie, der karakteriserer byen, og Helsingør er altså meget mere end Sundtoldens historie. Til formålet bør kommunen ansætte en leder, der brænder for sagen og har fagligheden i orden. Glem alt om ledelseskurser og andet kommunalt modepjat. Man bliver ikke en bedre leder af et diplom fra et ledelseskursus. En god museumsleder skal først og fremmest kunne gå forrest og evne at formidle historien, og det kræver faglig indsigt - også i, at Helsingør er en herlig by, men ikke en af Europas bedst bevarede byer.

arrow Et blad med historier
08. februar 2021 kl. 15:00 Opdateret: kl. 15:00
arrow Her er de nye museums-bosser
02. februar 2021 kl. 12:46 Opdateret: kl. 12:55
arrow DEBAT: Museet er stolt over at være statsanerkendt
26. januar 2021 kl. 14:22 Opdateret: kl. 14:22
Selvom Danmark har skrottet vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, arbejdes der på en model, så man frivilligt kan vælge dem. Kunne du finde på det?