3. juni 2020
Per Tærsbøl(K).
Per Tærsbøl(K).
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Tærsbøl den ældre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Tærsbøl den ældre
Debat Helsingør - 03. marts 2020 kl. 09:34
Af Erik Stubtoft, Socialdemokrat, Helsingør
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Per Tærsbøl er en snu gammel politiker. Han kan den politiske lærebog udenad. Derfor ved han, at en politiker aldrig skal true med at gå af. Tværtimod. Han skal true med at blive. Så det gør han. I Helsingør Dagblad forkyndte han forleden, at han agter at stille op igen til det kommende valg til Byrådet i november næste år.

Til den tid vil Tærsbøl være 81 år - og sidder han valgperioden ud, vil han være fyldt 85 år. Han er træt af dem som mener, at når man runder et bestemt alderstrin, så kan man godt sætte sig hen i krog og vente. Det er jeg ganske enig med ham i. Efter mange år i det virkelige liv har man mange erfaringer, som er gode at få med ind i beslutningerne om fremtidens udfordringer.

Nu tror jeg ikke, at Tærsbøl vil kaste sig over nye politiske tiltag - med mindre han bliver opfordret til det. Men det synes jeg han skal - og derfor denne opfordring:

Det vil være tiltrængt med en erfaren ældre politiker til at sætte fokus på de ældres vilkår. Der er ikke andre af Helsingørs politikere, der har så meget erfaring omkring ældres borgeres vilkår som Tærsbøl. Selv om han hører til de bedrestillede ældre, så har han efter mange års central placering i den lokale politiks verden, bedre muligheder end andre for at pege på problemerne i ældreområdet.

Han vil i Tærsbøl-den-ældre-udgaven kunne gøre stor gavn, hvis han vil satse på at gøre ny karriere i Omsorgs- og Sundhedsudvalget. Det er i dette udvalg, at de ældre borgeres vilkår besluttes - når rammerne er lagt i budgetforligene. Det er her, der besluttes besparelser og forbedringer. Det er her Tærsbøls erfaringer - uagtet hans politiske synspunkter - vil kunne blive afgørende for de mange ældre borgere, som søger hjælp og støtte i Helsingør kommune.

Hvis det politiske udvalg for Omsorg- og Sundhed efter valget i 2021 vil få en sammensætning lig det nuværende udvalg, så vil Tærsbøls placering i udvalget betyde et omvendt generationsskifte - en politiker, der har flere år i politik bag sig end det samlede øvrige udvalg.

Om det går sådan og om Tærsbøl overhovedet bliver valgt til det kommende byrådsvalg, må vi vente med at se. Men det er spændende, om han vil kaste sig over noget så vigtigt som de ældres vilkår. Her ligger en udfordring, som han bør interessere sig alvorligt og meget for. Måske vil han allerede nu løfte sløret for, om han vil det.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?