10. august 2020
Ulla Kokfeldt, Espergærde, Folketingskandidat og 1. suppleant for Nye Borgerlige i Nordsjællands storkreds samt spidskandidat til byrådet i Helsingør.
Ulla Kokfeldt, Espergærde, Folketingskandidat og 1. suppleant for Nye Borgerlige i Nordsjællands storkreds samt spidskandidat til byrådet i Helsingør.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Systemer skal tilgodese mennesker og ikke omvendt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Systemer skal tilgodese mennesker og ikke omvendt
Opdateret 08. juli 2020 kl. 10:23
Debat Helsingør - 08. juli 2020 kl. 10:18
Af Ulla Kokfelt, Espergærde, Folketingskandidat og 1. suppleant for Nye Borgerlige i Nordsjællands storkreds samt spidskandidat til byrådet i Helsing
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I starten af corona-krisen fik jeg et glimt af en stærk scene ved et plejehjem i Espergærde. Her sad en gammel kvinde i rullestol indenfor bag plejehjemmets indgangsparti af glas med en plejer ved sin side. Udenfor sad det jeg opfattede som kvindens datter på en stol og holdt en kurv med påskeliljer mens hun talte gennem dørtelefonen til sin mor. Det gjorde indtryk at se nogle mennesker, der på trods af en usædvanlig situation havde fundet en løsning, så den gamle kvinde kunne få glæde af et besøg.

Men to gange inden for den sidste uge er jeg blevet kontaktet af pårørende, der i kontrast til ovenstående, har stået ansigt til ansigt med et system, der synes at have glemt hvem det er sat i verden for at hjælpe.

Det ene tilfælde handler om plejehjem, der stik imod nye regler om retten til frit at kunne aflægge besøg, låser dørene, beder pårørende bestille tid 24 timer i forvejen og kun tildeler besøgstid, hvis det passer personalet. Oveni købet skældes pårørende, der fastholder deres ret til at besøge deres kære, ud. Som var plejehjemmets beboere fanger i et lukket fængsel og de pårørende indtrængende og forstyrrende elementer. Det er frihedsberøvelse.

Det andet tilfælde handler om en 95-årig hofteopereret kvinde, der på grund af en bakterieinfektion fra hospitalet blev sendt i tre måneders tvungen behandling og isolation på et genoptræningscenter uden TV. Sidstnævnte indtil datteren opdagede forholdene og skaffede et sådant. Efter hjemkomsten modtog den 95-årige kvinde en klækkelig regning for opholdet, som hun under ingen omstændigheder havde kunnet frasige sig. Og tilmed en regning som ingen havde forberedt hende på.

Begge historier er uacceptable. Når systemer bliver rigide og fremmedgjorte og mennesker med ansvar tilraner sig en magt de ikke har, bør der råbes vagt i gevær. Det gælder generelt og det gælder i særdeleshed, når det går ud over mennesker, der ikke længere kan eller har styrken til at sige fra. Systemer er til for at hjælpe mennesker. Ikke omvendt.

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?