27. februar 2020
Rådhuset i Helsingør.
Rådhuset i Helsingør.
Foto: Sarah Marie Winther
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Svære dilemmaer i ældreplejen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Svære dilemmaer i ældreplejen
Debat Helsingør - 13. februar 2020 kl. 11:09
Af Margrethe Kusk Pedersen, centerchef for Center for Sundhed og Omsorg
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Debat
Det er svært ikke at blive påvirket af den meget personlige historie om en veninde med demens, som Gitte Stubtoft deler i Frederiksborg Amts Avis (11.02). Selvom jeg ikke har været bekendt med den konkrete sag, så peger GS' beskrivelse alligevel på en række af de modstridende hensyn og svære dilemmaer, som personalet i ældreplejen skal håndtere hver dag. Særligt, når det handler om, hvordan vi bedst muligt tager os af de stadig flere ældre borgere med demens.

arrow Læs også: DEBAT: Skal min veninde dø langsomt i forfald?

For der er ingen tvivl om, at det gør ondt at se sin veninde sidde i sin lænestol i egen lejlighed og være gennemblødt af urin. Der skal ikke herske nogen tvivl om, at det ikke er meningen, men til gengæld viser GS' beskrivelse af hendes venindes situation også, at hun kommer i bad mod sin vilje. Og i så fald er der tale om, at personalet anvender magt for at hjælpe personen. En magt, som personalet kun må bruge, hvis det er umuligt at løse situationen på anden vis. Der er netop kommet nye regler på magtanvendelsesområdet, og disse nye regler giver mulighed for at personalet kortvarigt kan fastholde en person i personlig hygiejne-situationer, hvis det er nødvendigt. Der skal samtidig udarbejdes en handleplan, hvor det beskrives, hvordan kortvarig fastholdelse kan undgås i fremtiden og disse nye regler er vi i fuld gang med at implementere.

Reglerne bygger på Grundlovens § 71, som beskriver at alle mennesker i Danmark har ret til selv at bestemme - og de gælder uanset om man har demens eller ej. Og det være sig i mange af livets forhold, lige fra hvor man gerne vil bo, hvilke aktiviteter man deltager i, eller hvornår man ønsker at komme i bad. Det er en faglig opgave, baseret på afvejning af hensyn til såvel den enkeltes selvbestemmelse, som til værdighed, omsorg og sikkerhed, at vurdere hvornår et menneske, måske pludseligt eller langsomt, ikke længere virker til at kunne tage stilling til nogle af livets og hverdagens spørgsmål. På det grundlag skal der så ske en vurdering af, om der skal foretages, større eller mindre, indgreb i den enkeltes selvbestemmelsesret.

Vi skal som professionelle - og gerne i samarbejde med de pårørende - forsøge at motivere borgere bedst muligt. Derfor arbejder vi også, som led i en større demenshandlingsplan, med at kompetenceudvikle vores medarbejdere i personcentreret omsorg. Her undervises personalet blandt andet i, hvordan de ved hjælp af kendskab til borgerens livshistorie, reaktioner, rutiner, ønsker og behov kan forebygge situationer, hvor det bliver nødvendigt at bruge magt. De bedste løsninger findes som regel i dialog med de pårørende, og derfor hører vi altid gerne fra pårørende, hvis der er problemer i forhold til en konkret borger. Jeg har også forsøgt at gå i dialog med GS, om denne helt konkret beskrevne borgersag, men det har GS ikke ønsket Men det ændrer ikke på, at det er en relevant problemstilling og nogle relevante dilemmaer, som GS rejser, og som vi hver eneste dag forsøger at løse så godt som muligt og som vi har særligt fokus på i Helsingør Kommune.