19. februar 2020
#1174840
Foto: Sarah Marie Winther
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Skal min veninde dø langsomt i forfald?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Skal min veninde dø langsomt i forfald?
Debat Helsingør - 13. februar 2020 kl. 11:09
Af Gitte Stubtoft, Meulenborg Park, Helsingør
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Debat
Jeg har i en menneskealder haft - og har stadig - en god veninde. Her hedder hun Lise. Vi har leet sammen. Grædt sammen. Snakket sammen. Hygget os sammen. Vi har rejst sammen. Kort sagt: Jeg kender Lise godt. Men nu er hun desværre anderledes. Hun er dement.

arrow Læs også: DEBAT: Svære dilemmaer i ældreplejen

Nu besøger jeg med meget jævne mellemrum Lise på det kommunale plejehjem, hvor hun er flyttet ind i sin »egen lejlighed«. Nåh ja. Personalet kommer der jo. Hjælper hende. Bader hende. De kommer ind i en lejlighed, der bestemt ikke er Lises, hvor hun sidder og ryger i en lænestol, der er våd af tis. Åhr nej. Der er spytklatter på gulvet og der er masser af steder, hvor gløder fra hendes smøger har brændt mange små huller i gulvet.

Ved mit besøg i dag stank der af tis og afføring. Hun sad med kun en undertrøje på iført en ble, der var våd af tis og afføring. Jeg tænkte: Nu må jeg få fat i en medarbejder. Lise kan ikke selv kalde på en. Jeg fandt en venlig medarbejder. Jeg kalder hende her for Asta. En erfaren medarbejder, der fortalte, at hun havde været i faget i snart en menneskealder. Hun kunne hurtigt se, at der var noget galt. Tog Lise med ud i badeværelset. Jeg kunne høre, at Lise protesterede højlydt om, at hun ikke ville vaskes. Men det skulle hun - og blev det. Godt for det. Lise fik noget rent tøj på - og der blev lagt to håndklæder på sædet i stolen for at suge det våde. Stolen, der er en stofvævet lænestol, er iøvrigt helt gennemvædet og har været det flere gange.

Jeg tænkte også på om Lise mon skal bo her de næste 5-6 år - eller måske til hun dør. Hun er jo dement. Hvorfor bor hun ikke f. eks. i de til demente indrettede værelser/lejligheder på Strandhøj?

Måske er forholdene dybest set ens. Så det er måske noget helt andet, der skal til for at hjælpe Lise. Så jeg spørger dem, der ved noget om det: Hvad er dog ideen med at leje en - som det vist hedder - egen lejlighed ud til en dement, som ikke har skygge af mulighed for at bruge lejligheden som andet end opbevaring. Fjernsynet kører. Det gør det hele tiden. Hun får noget spiseligt ind, men spiser ikke noget. Hun vil ikke spise noget. Hun lever af proteindrik. Hun ryger, når en medarbejder tænder en smøg for hende. Hun har fået et rygeforklæde. Det hænger på ryglænet, mens hun ryger.

Der er ting hun ikke vil. Så bliver hun fri. Det er jo hendes egen lejlighed! Men hun er ikke i stand til at vurdere, hvad hun siger nej og ja til. Men det er jo hendes egen lejlighed! Hun siger nej til at gå en tur eller gå hen til de andre på plejehjemmet. Hun får lov til at sige nej. Så hun sidder der alene, for hun vil ikke spise og være sammen med andre beboere f. eks. til aktiviteter mv. og det får hun lov til. For det er jo hendes egen lejlighed!

Er der ikke en ansvarlig tilstede? Hvem har det afgørende ord - er det den demente eller er det medarbejderne? Eller er det ægtefællen, som er midt i firserne, som plejehjemmet gerne vil have som frivilligt assistance? Til gulvvask, vask af vægge, vinduekarme osv.

Jeg vil ikke se min livsveninde dø langsomt i forfald dag for dag. Gør dog noget - nogen!