22. oktober 2021
Hvorfor er det for velbevarede og enestående karmeliterkloster ikke en del af museets strategi, spørger læseren.
Hvorfor er det for velbevarede og enestående karmeliterkloster ikke en del af museets strategi, spørger læseren.
Foto: Thomas Arnbo
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Om den kommende museumsleder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Om den kommende museumsleder
Debat Helsingør - 13. januar 2021 kl. 09:42
Af Poul Frost, Parallelvej, Snekkersten

Med udgangspunkt i Helsingør Kommunes opslag, hvor der søges en ny museumsleder, har jeg nogle kommentarer. Min baggrund er, at jeg har været guide på Skibsklarergården og lejlighedsvist stadig er involveret. Min hovedaktivitet er nu på Karmeliterklostret.

arrow Læs også: DEBAT: 450.000 kr. til ny skiltning i byen ! - Men noget er glemt

Kommentarer:
Karmeliterklostret vil jeg gerne fremhæve. Klostret er ikke nævnt som fokusområde, selv om vi i Helsingør har det måske bedst bevarede kloster Norden. At klostret hører under stiftet og ikke Helsingør Museum, gør det ikke mindre interessant. Klostret blev grundlagt i 1430, da kong Erik af Pommern foranledigede, at en gruppe Karmelitermunke kom til Helsingør, hvor han forærede dem et stort areal. Klostret ligger i dag på en del af dette areal. Det var altså den samme konge, som tildelte Helsingør købstadsprivilegier og startede Øresundtolden. Altså passer klostret lige midt i de kommende fokusområder. Også i tiden efter reformationen, har der været væsentlige aktiviteter i klosterbygningerne og kirken.

Maibritt Bager fandt, at det var synd, at klostret fremstod meget lukket overfor besøgende. Derfor kontaktede hun Stiftet, og man enedes, også med Mariakirken, om at etablere en gruppe af frivillige værter. Vi var derefter en gruppe frivillige, som startede i sommeren 2018 med at tilbyde de besøgende en beretning om klostrets tilblivelse og vise dem rundt i de meget interessante rum, som normalt er aflåst. Kirken blev ligeledes gennemgået. Funktionen som værter i kloster og kirke har været en overvældende succes, vurderet ud fra de besøgendes reaktioner.

Blandt den nye museumsleders ønskede egenskaber bør også nævnes en betydelig robusthed. Der ligges vist ikke skjul på, at muserne er blevet økonomisk udsultet i de senere år. Michael Mathiesen har givet udtryk for, at dette kan skyldtes, at den tidligere ledelse (intet navn nævnt) var ude af stand til at sikre sig en tilstrækkelig del af den samlede pulje til kulturelle formål.

Inden Sundtoldsmarkedet i 2019 blev den dygtige koordinator af de mange frivillige, Merete Frederiksen, frakoblet projektet. Maibritt Bager måtte derfor påtage sig en voldsom ekstraopgave. Det lykkedes, og Sundtoldmarkedet blev en fuldtonende succes. Den nye museumsleder må på baggrund heraf også være forberedt på, at komme i en lignende situation og klare den.

P.S. Afslutningsvist nogle spørgsmål:

Hvad får borgerne (skatteyderne) i Helsingør ud af, at vores museum er statsanerkendt?

Mig bekendt får vi et tilskud. Hvor stort er det?

Hvor meget koster det at have de krævede forskere ansat?

Hvad forske de f.eks. i?
Hvilken betydning har det for borgerne i Helsingør?

arrow Et blad med historier
08. februar 2021 kl. 15:00 Opdateret: kl. 15:00
arrow Her er de nye museums-bosser
02. februar 2021 kl. 12:46 Opdateret: kl. 12:55
arrow DEBAT: Museet er stolt over at være statsanerkendt
26. januar 2021 kl. 14:22 Opdateret: kl. 14:22
Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?