20. september 2021
Kort fra 1898, der ved pilen viser søen, hvor byrådet nu vil tillade byggeri af 2 etagers huse.
Kort fra 1898, der ved pilen viser søen, hvor byrådet nu vil tillade byggeri af 2 etagers huse.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Nybyggeri i en mose og tidligere sø

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Nybyggeri i en mose og tidligere sø
Debat Helsingør - 04. august 2021 kl. 09:28
Af Pia og Erling Pedersen, Gurrevej, Helsingør

Byrådet skyr i disse år ingen midler for at få bebygget ethvert hjørne af kommunen. Lige nu er der et lokalplanforslag til offentlig høring om byggeri af et areal ved Rønnedalen/Gurrevej i Helsingør. Området er imidlertid en tidligere sø og af lokalplanforslaget fremgår da også, at undergrunden alene består af tørv. På vedhæftede kort - tegnet i 1948 - kan man tydeligt se, at en stor del af grunden er sø - og resten et meget lavt område i forhold til arealet omkring.

arrow Læs også: DEBAT: Behov for flere almene boliger

Tidligere mindre byggerier langs kanten af den gamle sø og mose har da også givet adskillige problemer. Da man i 1978 byggede det nuværende SSP-kontor måtte man fylde 3 meter jord på. Det betød, at naboerne mod Unnasvej kom til at ligge væsentligt lavere og derfor siden har oplevet problemer med indsivning af vand. Tilmed gav piloteringen af grunden dengang problemer for naboerne og de aftalte forholdsregler blev ikke dengang fulgt af kommunen.

Dertil kommer, at det nye bygger er planlagt til at være i to etager, og selvom byggehøjden ifølge forslaget, er begrænset til 8,5 meter, så vil den reelle højde være 11-12 meter over naboejendommene på Unnasvej. Det vil selv sagt give indsigtsproblemer for disse huse - en problematik vi tidligere har set konsekvenserne af bl.a. i Esperhave i Espergærde.

I 2005 blev der planlagt et nyt byggeri på en anden naboejendom, Montebello Allé nr. 33B, som også er en del af det gamle søområde og mose. Kommunens bygningsinspektorat tilkendegav dengang, at "man finder ikke grunden egnet til udstykning og bebyggelse, og tager forbehold for eventuelle gener".

I samme sag kommunens kloakforsyning, at "der vil være risiko for oversvømmelse af et lavt liggende hus på grunden, såfremt der falder megen regn eller den (siden 1955) allerede eksisterende pumpe sætter ud. Kloakforsyningen ønsker ikke at være ansvarlig for dette. Forsyningen er af den opfattelse, at udstykninger af grunde, der giver anledning til særlig dyre og driftsmæssige mere omfattende kloaktiltag, ikke bør tillades." Det skal anføres, at en pumpeforbindelse blev etableret fra Montebello 33B til naboejendommen 31B, hvorved kravet om en pumpe til aflastning af førstnævnte ejendoms kloaksystem blev efterkommet.

Alligevel blev huset bygget, men det betød skader på naboejendommene, hvor bl.a. et svømmebassin blev ubrugeligt p.g.a. piloteringen. Men kommunen har på trods af dette, ikke ville yde erstatning til naboen.

I perioder står grundvandet allerede i dag helt op i baghaverne på hhv. Unnasvej og Montebello Allé. Det er derfor med stor undren, at byrådet tilsyneladende nu vil tillade ikke blot et hjørne af den gamle sø at blive bebygget, men hele arealet, der i praksis fremstår sumpet og ufremkommeligt.

Et nyt byggeri vil med andre ord betyde, at der skal piloteres i ualmindelig stor dybde. De jordprøver, der er foretaget, har det imidlertid ikke været muligt at få adgang til, men byrådets medlemmer opfordres til at følge op på dette arbejde - inden man godkender noget som helst nyt byggeri.

Som set i mange andre byggesager, er et flertal i byrådet tilsyneladende ligeglade med gamle bestemmelser, servitutter og eksisterende byggelinjer. I dette tilfælde vil et nyt byggeri overskride to eksisterende byggelinjer, men byrådet har tilsyneladende også her tænkt sig at fjerne disse med et pennestrøg.

Det drejer sig om en byggelinje på 15 meter fra Gurrevej, som byrådet selv har vedtaget og tinglyst i 1974. Og det drejer sig om en byggelinje fra Vestervang Kirke, som byrådet vil søge dispensation fra - uden nærmere begrundelse - andet end, at den er irriterende i vejen for det nye byggeri. Byggelinjerne betyder pludselig ikke længere noget - nu skal der bygges boliger uanset konsekvenserne for naboer og de kommende beboere.

Bebyggelse i højden er også i strid med kommuneplanen, som man dog i samme håndevending blot ændrer.

Hvis byggeriet bliver en realitet, må vi altså se frem til, at der kan blive, voldsomme gener ved piloteringen, sætningsskader på vore naboejendomme, oversvømmelser ved kraftige regnskyl (som der kommer flere af i fremtiden) og ikke mindst indsigtsproblemer til adskillige naboer.

(Forkortet af red.)

arrow Udsigt til 27 nye almennyttige boliger
04. december 2019 kl. 04:26 Opdateret: kl. 16:15
Synes du, at kommunen er der for dig?