1. august 2021
Michael Mathiesen.Foto: Kenn Thomsen
Michael Mathiesen.Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Museet er stolt over at være statsanerkendt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Museet er stolt over at være statsanerkendt
Debat Helsingør - 26. januar 2021 kl. 14:22
Af Michael Mathiesen, formand for Kultur- og Turismeudvalget(K)

Kære Poul Frost, dine spørgsmål bliver ikke negligeret, og vi gør os i den grad umage for at læse og lytte til alle input der kan være med til at genrejse Museerne i Helsingør. Jeg vil her prøve at svare så godt jeg kan, og er altid klar, hvis det giver anledning til nye spørgsmål.

arrow Læs også: DEBAT: 450.000 kr. til ny skiltning i byen ! - Men noget er glemt

Museerne Helsingør er ét ud af 97 statsanerkendte museer i Danmark, og modtager et tilskud fra staten på ca. 1 mio. kr. årligt. Museet er forpligtet til at forske i sit ansvarsområde som p.t. er Sundtoldstiden, Værftshistorien og Kulturlandskabet. Museet er ikke forpligtet til at have et bestemt antal forskere ansat, men skal levere minimum en forskningsartikel om året.

Et statsanerkendt museum skal med udgangspunkt i sit ansvarsområde sikre kulturarv i Danmark og udvikle betydningen heraf, i samspil med verden omkring. Den status betyder bl.a., at Museerne Helsingørs genstandssamlinger (ca. 46.000) er en del af statens centralregistre, så der kan sikres et nationalt overblik over de danske museers samlinger.

Dermed medvirker Museerne Helsingør til, at informationerne bliver nemt tilgængelige for

andre museer, forskere, studerende, kort sagt alle med interesse i Danmarks kulturarv.

Det betyder også at samlingerne ikke alene er museets, kommunens og borgernes, men hele Danmarks samling, fordi den historie, som er forbundet med samlingerne ikke kun handler om Helsingør, men er en vigtig del af hele nationens historie og kulturarv.

Museumsloven bygger på fem søjler: indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling. Det er de fem områder, som et statsanerkendt museum arbejder efter og bliver målt på i en kvalitetsvurdering af Slots- og Kulturstyrelsen.

Museers formidling bygger på forskning og det er derfor vigtigt fortsat at have fokus på dette område.

I 2019 fik museerne Helsingør 4 mio. kr. fra Velux fonden til forskningsprojektet »Stemmer fra værftet« hvor vi har været så heldige at have to forskere ansat. At den ene har takket ja til jobbet som forsknings- og samlingschef på et andet museum, er ærgerligt, men kan ske for alle organisationer. Heldigvis har vi stadig en professionel og dygtig forsker ansat, som sammen med den nye museumschef skal arbejde videre på projektet.

Så det korte svar på dit spørgsmål om hvad borgerne får ud af at have et statsanerkendt museum er, at de er sikret, at deres lokale historie bliver indsamlet, bevaret, registreret, udforsket og formidlet på en vedkommende og professionel måde og dermed bliver bevaret for eftertiden.

Museet er som sagt forpligtet til at levere på alle områder også formidling, som Sundtoldsmarked og Kulturnatten er blændende eksempler på. Museet prioriterer disse arrangementer, men det er vigtigt at formidlingen hviler på et fagligt grundlag, og netop derfor er museet stolt over, at være udnævnt som statsanerkendt museum. At være et statsanerkendt er et kvalitetsstempel der viser, at museet drives professionelt med et føjt fagligt niveau.

Hvis museet skal ud af sin forpligtelse som statsanerkendt museum, skal der tages stilling til, hvad der skal ske med samlingerne og hvem der skal overtage forpligtelserne som rådgiver for planmyndighederne. Jeg tør slet ikke tænke på hvis Museerne Nordsjælland som i forvejen har den arkæologiske forpligtelse skulle overtage vores fantastiske samlinger. Det ville gøre os historieløse, og udvande alle de spændende projekter som Museerne sammen med foreninger og frivillige har gang I.

Jeg håber det gav dig nogle svar, og ser frem til at byde en ny museumschef velkommen der sammen med begejstrede ildsjæle som dig og mig, vil kaste sig ind i arbejdet for at føre fortidens historier ind i fremtiden. Jeg er sikker på at vi ved fælles hjælp og hårdt arbejde kan styrke museumsområdet i Helsingør.

arrow Et blad med historier
08. februar 2021 kl. 15:00 Opdateret: kl. 15:00
arrow Her er de nye museums-bosser
02. februar 2021 kl. 12:46 Opdateret: kl. 12:55
De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?