11. august 2020
#1378993
Foto: Andreas Norrie
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Kommunen skal forvalte - ikke skalte og valte

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Kommunen skal forvalte - ikke skalte og valte
Debat Helsingør - 14. juli 2020 kl. 09:30
Af Ulla Kokfelt, Espergærde, formand for Nye Borgerlige i Helsingør og 1. suppleant til Folketinget i Nordsjælland.
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Loven er lige for alle - og gælder også for beboere på plejehjem i Helsingør Kommune. Og så alligevel ikke.

arrow Læs også: DEBAT: Passe på ældres liv = at tilrane sig magt?

2. juli 2020 annoncerede Styrelsen for Patientsikkerhed nye og lempede besøgsrestriktioner på plejehjem og sygehuse. De nye regler betyder, at der nu som udgangspunkt FRIT kan aflægges besøg både ude og inde. Og det er en længe ventet og savnet melding for blandt andet plejehjemsbeboere, der har været afskåret for besøg fra pårørende i flere måneder på grund af corona.

Men på trods af myndighedernes nye regler har Helsingør Kommune indført deres egne besøgsrestriktioner på plejehjem. Dørene låses, pårørende skal søge om besøgstid 24 timer i forvejen og skældes ud og chikaneres, hvis de alligevel dukker op - som de har ret til. Alt dette er langt uden for rammerne af det nye direktiv om besøg på plejehjem og sygehuse.

Man kan som kommune eller plejehjem stille oplysning og værnemidler til rådighed, men man har ikke myndighed til at begrænse beboernes frihed i det, som er deres boliger. Nu kunne man så forvente, at Helsingør Kommune ville reagere på en klage over forholdene og sørge for, at der fluks blev åbnet for besøg på den måde myndighederne foreskriver. Dette er dog IKKE tilfældet. Tværtimod står Helsingør Kommunes Centerchef for Sundhed og Omsorg, Magrethe Kusk Pedersen, på mål for den ovenfor beskrevne praksis - og det er uacceptabelt.

Det er helt nødvendigt, at der her gribes ind fra politisk hold så det sikres, at beboerne på kommunens plejehjem lever under de forhold, de har ret til. Det skal have konsekvens når offentligt ansatte tilraner sig magt de ikke har. En kommune skal og må ikke skalte og valte med love og regler efter forgodtbefindende - men forvalte dem. Jeg håber på en hurtig politisk indsats, så der bliver rettet op og rettet ind.

Dansk Folkeparti vil stoppe forhøjelse af pensionsalder ved 70 år. Er det en god idé?