11. april 2021
Selv velfungerende Vapnagaard er nu blevet en del af ghettoplansproblematikken.
Selv velfungerende Vapnagaard er nu blevet en del af ghettoplansproblematikken.
Foto: Hans-Jørgen Johansen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Kan vi bygge os ud af ghettoplanens problemer?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Kan vi bygge os ud af ghettoplanens problemer?
Debat Helsingør - 28. februar 2021 kl. 05:48
Af Kai Jensen, Bjarkesvej, Helsingør og Irrenne Peier, Carl Plougs Vej, Helsingør, begge medlemmer af Boligaktionen

Vi efterspørger en ny økonomisk tænkning!

arrow Læs også: DEBAT: Flere langtidsledige i job

- Hvordan opnår vi større socialøkonomisk ligning i samfundet?

- Kan vi ekspandere og bygge os ud af Ghettoplanens problemstillinger?

- Hvor står regeringen i disse spørgsmål?

Svaret på det sidste spørgsmål kan ses i regeringens og bolig- og indenrigsminister Kaare Dybvad Beks udtalelse: "At tilvejebringelsen af nye og betalelige almene boliger er et centralt politisk pejlemærke for den socialdemokratiske regerings boligpolitik, idet nye og billige almene boliger er afgørende for at udvikle blandede byområder med plads til alle, uanset økonomisk formåen og social baggrund."

Et af midlerne til at opnå dette skulle oprindeligt være den politiske aftale "Initiativer på boligområdet, der modvirker parallelsamfund (d. 9. maj 2018)« (i folkemunde kaldet Ghettoplanen), hvori der bl.a. sigtes på en bredere beboersammensætning.

Ghettoplanen har dog vist sig at være behæftet med talrige problemstillinger. Så hvorfor ikke lade den udfase, og erstatte med en ny og mere konstruktiv plan?

Kan vi ekspandere og bygge os ud af Ghettoplanens problemstillinger?

I stedet for at minimere den almene boligmasse ved nedrivninger og frasalg af dele af boligafdelinger, kan vi øge den samlede mængde af almene boliger.

Ved renovering af de eksisterende boliger, samt igangsætning af varieret nybyggeri, vil vi øge boligudbuddet og gøre den almennyttige boligform mere attraktiv for flere befolkningsgrupper.

Dermed er betingelserne opfyldt for en bedre fordelingsnøgle til fordel for de svagest stillede (bl.a. via kommunernes henvisningsret) og med et øget udbud af forskellige typer almennyttige boliger opnår vi den ønskede rotation i den eksisterende boligmasse.

Altså; flere og mere varierede almene boliger 'absorberer' Ghettoplanens socialt udfordrede, så der netop bliver plads til alle.

Bonus: Dette bringer os nærmere de store boligselskabers mål om, at den almennyttige boligmasse bør udgøre op til 52% af det samlede boligtilbud i Danmark.

Nybyggeriet og renoveringen af almennyttige boliger vil stimulere både byggesektoren og uddannelsen af kvalificeret arbejdskraft.

På sigt vil dette være en værditilskrivning for samfundet som helhed, og dermed øge vores betalingskraft overfor udlandet.

Vi vil altså med en ny økonomisk tænkning kunne adressere flere problemer på én gang.

Således kan Ghettoplanens problemstillinger imødekommes med et løbende alment nybyggeri med eksempelvis 200.000 nye almene boliger på landsplan over en 10 års periode.

Hvordan opnår vi større socialøkonomisk ligning i samfundet?

Når ovenstående plan har skabt flere, varierede og billige boliger, kan vi med tilskudsordninger for de svagest stillede og en socialt ansvarlig fordelingsnøgle (hvem der anvises boliger hvor) udligne/udjævne de social-økonomiske uligheder.

Bonus: At være aktiv i et lokalt boligselskab fremmer både decentralisering og beboer-demokrati, altså større medbestemmelse og bedre tilhørsforhold for den enkelte.

Dette oplæg kan både boligselskaber, kommuner og beboere føre ud i livet, uden at det får Ghettoplanens nuværende omkostningstunge menneskelige og samfundsmæssige konsekvenser.

Disse bygge- og boliginvesteringer på kort og mellemlang sigt vil skabe samfundsmæssige besparelser og gevinster på lang sigt.

En sådan ny økonomisk tænkning kan skabe en ny løsningsmodel for Ghettoproblematikken.

En reel investering i nybyggeriet og uddannelsen af faglærte øger udbuddet af almene boliger og via fordelingsnøglen fremmes social og økonomisk ligning i samfundet.

På vegne af Boligaktionen
Kai Jensen

arrow 35 procent er på offentlig forsørgelse
10. marts 2021 kl. 21:09 Opdateret: kl. 17:34
arrow DEBAT: Flyt rundt på boligerne
01. marts 2021 kl. 20:39 Opdateret: kl. 13:50
arrow DEBAT: Økonomi og social realitet
23. februar 2021 kl. 09:16 Opdateret: kl. 09:16
Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?