19. oktober 2021
Kjeld Damgaard har som lokalhistoriker et indgående kendskab til Espergærde og Snekkerstens historie.
Kjeld Damgaard har som lokalhistoriker et indgående kendskab til Espergærde og Snekkerstens historie.
Foto: Arkivfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Hemmelighedskræmmeriet i Kulturudvalget

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Hemmelighedskræmmeriet i Kulturudvalget
Debat Helsingør - 08. december 2020 kl. 13:15
Af Kjeld Damgaard. lokalhistoriker

Det samlede kulturvalg, har i en udtalelse beklaget sig over, at der har været for mange forkerte udtalelser om fremtiden for museumsvæsenet i almindelighed og for Flynderupgaard Museet i særdeleshed.

arrow Læs også: DEBAT: 450.000 kr. til ny skiltning i byen ! - Men noget er glemt

Men pilen peger ganske klart på udvalget selv. Sandheden er jo, at hvis ikke undertegnede den 8. oktober havde skrevet et læserbrev hvori jeg stillede spørgsmål ved fremtiden for Flynderupgaard Museet, så havde offentligheden intet vidst om fremtidsplanerne før sagen kom på udvalgets dagsorden den 17. november. På det tidspunkt blev punktet endda beskrevet i dagsordenen på en sådan måde, at det ikke klart fremgik hvad man allerede da havde en færdig plan om.

Så det er udvalgets eget hemmelighedskræmmeri, der har medført, at der opstod rygter. Medinddragelse af borgere, brugere og andre interesserede fandt overhovedet ikke sted før beslutningen reelt var taget. I det hele taget har der været absolut tavshed fra udvalgets side. Selv ikke adskillige læserbreve fik udvalget på banen - bortset fra et enkelt pip fra formanden, der mildt sagt ikke var særlig konkret.

Og nu er beslutningen så taget - efter at fire af udvalgets syv medlemmer for god ordens skyld havde indkaldt egne ansatte (!) + en enkelt udenforstående med kendskab til Flynderupgaard. Så kunne man efterfølgende sige, at man "naturligvis" har hørt relevante parter.

Tilbage står den krystalklare kendsgerning: Udvalget har nedlagt museet på Flynderupgaard - og der kommer ikke noget i stedet! De penge, som hidtil har gået til museumsdriften på Flynderupgaard skal nu gå til andre aktiviteter på stedet. Museumspengene bliver med andre ord ikke overført til museet i Helsingør, der i forvejen lider hårdt under mangeårige nedskæringer i deres budgetter. Resultat: Ingen historieformidling for alt andet end Sundtold og Værft - og hvordan den formidling skal blive bedre uden flere midler og med mangel på kvalificerede medarbejdere, står stadig ubesvaret.

Omstruktureringen begrundes med, at der er blevet færre og færre besøgende på museerne. Men det er da naturligt, når man i årevis ikke sætter nye udstillinger op. Udvalget har nemlig helt misforstået hvem der er et lokalmuseums vigtigste målgruppe. Det er ikke turister - men derimod de lokale beboere. Og de vil have skiftende og informative udstillinger, bøger, artikler, byvandringer o.s.v. Og er det gode og vedkommende udstillinger, så kommer turisterne også forbi. Så det er cirkelslutning at begrunde ændringerne med, at der ikke kommer nogen besøgende. Det er Kulturudvalget selv, der alt, alt for længe har siddet på hænderne ved budgetforhandlingerne - og efterfølgende ladet tingene sejle uden kurs og mål.

Kjeld Damgaard
Lokalhistoriker

arrow Et blad med historier
08. februar 2021 kl. 15:00 Opdateret: kl. 15:00
arrow Her er de nye museums-bosser
02. februar 2021 kl. 12:46 Opdateret: kl. 12:55
arrow DEBAT: Museet er stolt over at være statsanerkendt
26. januar 2021 kl. 14:22 Opdateret: kl. 14:22
Rejser du til udlandet i år?