21. september 2021
Kulturværftet fungerer som turistinformation.
Kulturværftet fungerer som turistinformation.
Foto: Arkiv
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Helsingør er sendt ud i turist-kulden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Helsingør er sendt ud i turist-kulden
Debat Helsingør - 29. juli 2021 kl. 10:14
Af Erik Stubtoft, Meulenborg Park, Snekkersten

Når turisterne i Helsingør henvises til mini-turistkontoret på Kulturværftet, er der masser af brochurer og tryksager om aktiviteterne i Helsingør. En af disse hedder "Mit Nordsjælland". 48 sider - uden omtale af Helsingør!

arrow Læs også: DEBAT: Promovering af Helsingør

Man skulle tro, at "Mit Nordsjælland" er en bred fortælling om Nordsjællands turistattraktioner, overnatningstilbud, spisesteder, museer mv. Men nej. Denne tryksag er trykt i 300.000 eksemplarer. Den formår at fortælle om alle andre større og mindre byer og tilbud til turisterne i Nordsjælland!

Helsingørs mange tilbud er ikke nævnt en eneste gang. Jo i omtalen af cykelturen langs Nordsjællands kyst, som starter ude vestpå og ender østpå - i Helsingør. Men uden henvisning til noget som helst - i Helsingør!

Her må cyklisten eller turisten enten tro, at Helsingør med dens fantastiske historie, mangfoldige kulturtilbud for børn og voksne samt masser af spisesteder er bortskaffet med et pennestrøg - eller har valgt at se bort fra turisterne.

Heldigvis er Helsingør omtalt mange andre steder. Blandt andet i masser af foldere og brochurer, avisartikler mv. Men altså ikke i "Mit Nordsjælland".

Måske har Helsingør kommune og de enkelte turiststeder selv fravalgt deres medvirken i bladet - eller måske er det bare resultatet af den fight, der opstod for et par år siden mellem de forskellige store turistforeninger og deres hovedpersoner.

Det er dog mærkeligt, at denne kamp har fået det resultat, at i 300.000 eksemplarer lykkes det Visit Danmark at fortælle om Mit Nordsjælland uden at nævne Helsingør, Espergærde, Snekkersten eller Hornbæk.

Erik Stubtoft, Meulenborg Park. Snekkersten

arrow DEBAT: Nordsjælland er en af de svageste regioner
14. juli 2021 kl. 10:38 Opdateret: kl. 10:38
Synes du, at kommunen er der for dig?