13. juni 2021
Foto: Allan Nørregaard
Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: HH-forbindelse kan først realiseres om 16 år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: HH-forbindelse kan først realiseres om 16 år
Debat Helsingør - 23. marts 2021 kl. 11:29
Af Silas Drejer, Byrådsmedlem, Socialdemokratiet

Jeg forstår godt den store debat en mulig fast HH-forbindelse medfører i øjeblikket. Som byrådsmedlem er jeg selv meget skeptisk anlagt vedrørende det foreliggende projekt. Det er en kæmpemæssig beslutning, som givetvis har både negative og positive konsekvenser for hele Helsingør Kommune og Nordsjælland. Det har konsekvenser for naturen, miljøet, klimaet, Øresund, trafikken, arbejdspladser, økonomien og meget andet. Derfor skal vi være meget kritiske og stå sammen om, at få belyst samtlige følgevirkninger af en fast forbindelse.

arrow Læs også: DEBAT: Læs HH-brevet Jan

Man har på det seneste oplevet, at enkelte lokale byrådsmedlemmer og deres loyale fanskare i mangel på bedre, forsøger at gøre debatten om en fast HH-forbindelse til et afgørende valgkampstema, ved det kommende kommunalvalg den 16. nov 2021. Det er desværre en manipulerende manøvre, som ikke har hold i virkeligheden. Beslutningen om en fast forbindelse træffes ikke af lokalpolitikere i Helsingør Byråd. Hverken af det nuværende byråd, eller samtlige byråd der måtte tiltræde i fremtiden. Det er Folketinget og den svenske Riksdagen, der skal beslutte sig for, om man vil afsætte penge til en undersøgelse. Det betyder dog ikke, at borgerne eller folkevalgte politikere i Helsingør Byråd, blot skat tie og samtykke.

Hele byrådet på tværs af partiskel er enige om at kæmpe for Helsingør Kommunes interesser. Vi vil ikke finde os i skade på miljøet og det unikke naturlandskab vi har. Vi er opmærksomme på Egebæksvang i Espergærde, som vi skal værne om. Ligeså det massive pres på motorvejen, en kystbane med endnu mere forsinkelse, risiko for mere støj og forurening, et Øresund som kan lide skade og arbejdspladser som kan forsvinde. Os der bor i Helsingør Kommune vil ikke forbigås eller overses, til fordel for et svensk erhvervseventyr. Det siger sig selv.

Lad os nu ikke bedrive partitaktisk fnidder om denne alvorlige sag. Jeg er sikker på at samtlige politikere i Helsingør Byråd gerne vil satse på en stærk udvikling af Helsingør Kommune. Hvor alle sektorer i kommunen forbedres. Selvfølgelig er der uenighed partierne imellem, men vi har stort set samme mål. Vejen til målet er dog afvigende og krydret med partiernes unikke ideologier og værdier, som kendetegner deres virke og deres forskellighed.

Vi ønsker en stærk offentlig sektor, at erhvervslivet kan blomstre. At alle de mange gode lokale bysamfund er en del af opblomstringen og hvor endnu flere besøgende vil nyde godt af vores fantastiske omgivelser. Og ikke mindst hvor de enkelte mennesker i vores kommune kan se sig selv leve og skabe familie. Spørgsmålet er bare, om en fast HH-forbindelse kan bidrage til ovenstående mål?

Jeg antager ikke, at de kommende forhandlinger i folketinget om en ny infrastrukturplan, ender med at afsætte penge til en fast forbindelse fra Helsingør til Helsingborg. Der er mange andre projekter, som er foran i køen. Fx forlængelse af Hillerødmotorvejen, færdiggørelse af Frederikssundsmotorvejen, udbygning af Fynske Motorvej E20 syd om Odense, og man kunne blive ved. Hvis man eventuelt beslutter sig for en fast HH-forbindelse, så skal man først igennem 6 års forundersøgelse og miljøkonsekvens vurdering, inden man kan tage en endelig beslutning om en anlægsfase, som vil vare ca. 10 år. Det vil sige at hele projektet først kan realiseres om 16 år eller mere. Lad os derfor slå koldt vand i blodet og lade folketinget og ministeren besvare de mange gode og yderst relevante spørgsmål, som borgerne og byrådet har stillet i fællesskab og som nu er sendt til de nationale beslutningstagere.

arrow DEBAT: Bjørn Cronquist manipulerer
05. maj 2021 kl. 08:07 Opdateret: kl. 16:03
arrow DEBAT: »Stop HH« optræder som en elefant i en glasbutik
03. maj 2021 kl. 13:29 Opdateret: kl. 13:29
Hvor langt tror du Danmark når ved EM