25. oktober 2021
Svenske Attendo, som er et børsnoteret selskab, er på vej med et såkaldt friplejehjem i Helsingør på det gamle hospital.
Svenske Attendo, som er et børsnoteret selskab, er på vej med et såkaldt friplejehjem i Helsingør på det gamle hospital.
Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Friplejehjem er ikke fordyrende

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Friplejehjem er ikke fordyrende
Debat Helsingør - 20. august 2021 kl. 08:21
Af Jacob Himmelstrup,næstformand i DI Hovedstaden og adm. Dir. i Nærenergi

De kommende år står flere kommuner, inklusiv Helsingør, overfor at skulle investere massivt i plejeboliger. Derfor er det også ærgerligt, at jeg kunne læse i Frederiksborg Amts Avis den 17. august, at Claus Christoffersen mener et friplejehjem er økonomisk problematisk og fordyrende for kommunen. Indlægget er nemlig desværre præget af en lang række misforståelser, som efterlader et unuanceret billede af, hvad der er op og ned i debatten om friplejehjem.

arrow Læs også: DEBAT: Friplejehjem og retten til at vælge selv

Lad os begynde med det rent økonomiske. Med lovændringen af friplejeboliger fra 2015 takseres sengepladser på friplejehjem i dag på samme niveau som de kommunalt drevne plejehjem. Med den nye afregningsmodel, som blev vedtaget i 2015, er udgangspunktet, at kommunerne sammen med friplejehjemsleverandøren aftaler taksten. Alternativt afregnes friplejehjemsleverandører efter takster som svarer til kommunens gennemsnitlige driftsudgifter til tilsvarende kommunale plejetilbud. Her skal kommunerne huske at medregne alle kommunens omkostninger til plejeboliger - f.eks. til forsikring og løbende vedligeholdelse. Hvis der er forskel i omkostninger mellem sengepladser på friplejehjem versus kommunale plejehjem, så kunne det skyldes, at kommunen ikke har medregnet alle omkostninger til plejeboliger - f.eks. til forsikring og løbende vedligeholdelse.

Udover de økonomiske fordele, så giver friplejehjem også alternativer til den kommunale pleje. Hvilket er positivt for både kommunen og de ældre. Rundt omkring i landets kommuner findes talrige eksempler på, at friplejehjem, ved at tænke nyt og anderledes, har givet flere ældre - uanset formue og uddannelsesniveau - mulighed for at vælge den plejebolig, der passer til netop deres behov og ønsker. I et velfærdssamfund som vores er det forskelle, som vi skal hylde - og ikke forsøge at begrænse. Der kan samtidig opstå et konstruktivt samspil med kommunen, hvor faglig sparring og erfaringsudveksling er i højsædet, og dét er med til at styrke kvaliteten på tværs af plejetilbud.

Så etablering af friplejehjem er altså ikke fordyrende for kommunen eller noget farligt. Det er sund fornuft og giver de ældre borgere i Helsingør Kommune en højere grad af selvbestemmelse. Det mener jeg/DI, at vi bør fokusere på at udbygge i årene fremadrettet.

arrow DEBAT: Nyt plejehjem skaber politisk uenighed
21. oktober 2021 kl. 09:30 Opdateret: kl. 09:30
arrow DEBAT: Plejehjemstvang?
14. oktober 2021 kl. 09:15 Opdateret: kl. 09:15
Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?