17. september 2021
Fodboldfest på Axeltorv
Fodboldfest på Axeltorv
Foto: Andreas Norrie
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Fodboldrus og hule ord om danskere, demokrati og fællesskab

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Fodboldrus og hule ord om danskere, demokrati og fællesskab
Debat Helsingør - 27. juli 2021 kl. 16:06
Af Suzanne Schytt, Helsingør, aktiv i Amnesty Øresund, (forkortet af red.)

"Til fodbold er alle ens - vi er alle danskere og en del af noget større, når vi skråler med på "Der er et yndigt land", skrev Claus Christoffersen, borgmesterkandidat(S), og fortsatte:

"Landsholdet har vist os, at vejen til vores hjerter går gennem en åbenhjertig og ærlig dialog- sådan skal det lokale demokrati også være. En kommune, hvor vi ikke er os selv nok, men noget for hinanden."

Smukke ord - fint oplæg til valgkampen. Men hvorfor lyder ordene så hule?

Måske fordi jeg er på vej til besøg hos mine syriske venner, en familie, der kom som flygtninge i 2013, og går og tænker på den politiske handling og retorik indtil nu. Er vi danskere alle, der bor i DK? Hvad er noget større? Hvis hjerter? Fællesskab mellem hvem? Dialog med hvem om hvad?

Familien og jeg har ikke set hinanden i nogle uger, snakken går om landsholdets kampe, som vi hver især har fulgt i alvor og jubel med viftende Dannebrogsflag. Jo, fodbold har flygtige øjeblikkes følelser af VI og OS. Men midt i det hele bliver familiefaderen, Mahmoud, alvorlig og går ud af stuen.

Datteren Fatima, lige fyldt 15, trækker mig til side: "Far er så træt, han arbejder hårdt, har meget natarbejde. Se, hvor tynd han er blevet. Og han er urolig, der kom brev forleden om opholdstilladelse, han skal søge igen. Men han har da været medlem af en fagforening i 2 år, han tager alt det ekstra arbejde, han kan få, fordi mor er syg. Åh, de må da kunne se, hvor hårdt han arbejder? Han siger, jeg ikke må bekymre mig, men jeg er så bange. Tænk, hvis vi alle bliver sendt tilbage til Syrien! Jeg har hørt, at jeg kan blive sendt til Syrien helt alene, når jeg bliver 18! Det bliver forfærdeligt! Jeg var 7 år, da vi kom, kan kun læse og skrive dansk, alle bedsteforældre er døde, der er ingen og intet tilbage! Åh, tror du, de vil gøre det??

Mor Zeinab kommer ind med te og kager, far kommer tilbage i stuen. Jeg er dybt lettet over afbrydelsen, tænker desperat på, hvad jeg skal svare Fatima - en så ung pige skal ikke fratages håbet og leve i angst hver eneste dag!! Men blå blok og Socialdemokratiet har jo for længst givet svarene: "VI danskere og fællesskabet" omfatter reelt ikke flygtninge og indvandrere i Danmark, uanset art og længde af opholdstilladelse eller statsborgerskab, uanset hvor meget de ler og græder med landsholdet og svinger Dannebrog. Med ghetto-lov og paradigmeskift og almen kulturelt diskriminerende retorik, spiller disse partier et spil, som dybest set handler om magt og taburetter, men har indvandreres og flygtninges liv og skæbner som indsats. Så det eneste større disse bliver en del af, er overvældende usikkerhed og angst for fremtiden. Har folketings- og byrådsflertal mon ønsket at finde vejen til disse befolkningsgruppers hjerter med åbenhjertig og ærlig dialog, f.eks. om tvangsflytninger i ghettoén, hjemsendelse eller udrejsecentrenes helvede?

For Fatimas mareridt- hjemsendelse til Syrien- sker f.eks. i Helsingør lige nu for de unge syriske kvinder, Ghalia og Rasha. Her har Enhedslisten, SF, de Radikale og Alternativet udenfor byrådet skrevet protestbrev til Tesfaye: Send ikke kvinderne hjem- det er for farligt! Men ingen andre partier ønskede at skrive under, og adspurgt forholder de to lokale folketingsmedlemmer, Henrik Møller(S) og Birgitte Bergmann(K) sig køligt uengageret i forhold til DKs krænkelser af menneskerettigheder lokalt og internationalt- og mulig fare for kvindernes liv. Som den eneste ud af 8 socialdemokrater i byrådet, sluttede Duygu Aydinoglu sig til protesten.

Stor respekt, Duygu - du er den eneste, der i denne sag lever op til partiets påståede værdier og din partifælle Claus Christoffersens ord, om en kommune, "hvor VI ikke er os selv nok, men noget for HINANDEN" - også når fodboldrusen er drevet over.

Synes du, at kommunen er der for dig?