23. oktober 2021
At konkludere at Helsingør er i front med miljøbeskyttelse eller grøn omstilling, kan man næppe med henvisning til denne pris, hvilket er hvad vores borgmester meget tydeligt gør, skriver to af Alternativets byrådskandidater.
At konkludere at Helsingør er i front med miljøbeskyttelse eller grøn omstilling, kan man næppe med henvisning til denne pris, hvilket er hvad vores borgmester meget tydeligt gør, skriver to af Alternativets byrådskandidater.
Foto: Steen Herdel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Flotte præsentationer gør ikke Helsingør til grøn foregangskommune

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Flotte præsentationer gør ikke Helsingør til grøn foregangskommune
Debat Helsingør - 17. juli 2021 kl. 09:41
Af Mette Skamris og Helene Liliendahl Brydensholt, Byrådskandidater for Alternativet
arrow Læs også: Helsingør snydt for klimapris for andet år i træk

Helsingør er igen i år blandt finalisterne i EU initiativet Green Leaf Award. Konkurrencen er for EU-byer med 20.000-100.000 indbyggere. Byerne indstiller sig selv til prisen.

Indstillingsprocessen kræver, at en repræsentant for byen beskriver byens baggrund og udfordringer mht. grøn omstilling samt skriver ca. 900 ord om hvert af følgende emner: 1) Biodiversitet, 2) Luftkvalitet og støj, 3) Affald og Cirkulær økonomi, 4) Vand, 5) Klima og energi og 6) Mobilitet/transport. Derefter skal borgmesteren underskrive indstillingen.

Med udgangspunkt i byens præsentation af sig selv, vurderer et uvildigt dommerpanel byen ud fra fire kriterier: 1) Byens overordnede strategi, løfte (commitment) og entusiasme. 2) Byens evne til at kommunikere til borgerne og borgernes engagement i miljørettede aktiviteter. 3) Byens potentiale til at være en god "grøn ambassadør" for Green Leaf-konceptet. 4) Byens mulighed for at udføre initiativer, som bidrager til byens strategi for bæredygtighed, og som kan blive muliggjort indenfor et år, hvis man vinder prisen.

Det er altså med alt tydelighed ikke en pris, der vurderer faktisk indsats for bæredygtighed eller miljøbeskyttelse. Det er en pris, der vurderer entusiasme, kommunikation og potentialer.

Alligevel skriver Helsingørs borgmester således på sin Facebook-profil: "Helsingør Kommunes indsats på det grønne område vækker gang på gang anerkendelse både herhjemme og internationalt. I denne uge kom så beskeden om, at vi er indstillet til en finaleplads i den prestigefulde pris European Green Leaf 2022, som går til Europas mest grønne kommune i kategorien 20.000-100.000 indbyggere. "

At konkludere at Helsingør er i front med miljøbeskyttelse eller grøn omstilling, kan man næppe med henvisning til denne pris, hvilket er hvad vores borgmester meget tydeligt gør. Der er over 800 byer i Europa, som kunne indstille sig selv til prisen, men kun 36 byer valgte at gøre det sidste år. Det er derfor tvivlsomt hvor stor prestige, der egentlig er med prisen.

Som borgere og lokalpolitikere med interesse for grøn omstilling, bliver vi indigneret over, at vores borgmester bruger denne pris til at male byen grønnere, end den er. Vi mener, at kommunen hellere skal bruge sine kræfter på vigtige indsatser som f.eks. 1) At reducere trafikmængder, luftforurening og støj, 2) Ikke bare affaldssortere, men reelt implementere en cirkulær ressourceøkonomi, som forbedrer og beskytter miljø og biodiversitet 3) Ikke afbrænder flis og påstår, at det er godt for klimaet.

Vi håber, at vi kan opnå en mere indholdsrig samtale angående den grønne omstilling og kalde en kommunikationspris for en kommunikationspris, i stedet for at tegne et billede af, at det hele går supergodt med den grønne omstilling i Helsingør.

arrow Her den eneste danske kommune, som er nomineret til EU-klimapris
08. juli 2021 kl. 11:51 Opdateret: kl. 11:51
Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?