13. juli 2020
20lta LJ Hedehusene Bibliotek05
Foto: Modelfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Er hygiejnen kommet for at blive

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Er hygiejnen kommet for at blive
Debat Helsingør - 26. maj 2020 kl. 10:00
Af Erik Stubtoft, Helsingør
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det har været en god oplevelse med Coronakrisen at se, hvordan stort set et helt samfund hurtigt og lydigt - har tilpasset sig nye omgangsformer med "hold afstand"-parolen og ikke at samle sig i større forsamlinger end de 10 personer, der er tilladt. Oven i det har det været et mantra for stort set alle, at hygiejnen er kommet i fokus, brug af håndsæbe flere gange om dagen og håndspritning er blevet fast rutine.

Jeg har hørt mange udtrykke forståelse og endda glæde over, at disse foranstaltninger er blevet hverdag for langt de fleste af os. Mange af os har måske også den forventning, at noget - gerne meget - af det Coronakrisen har givet os vil fortsætte.

Tænk hvad vi har måttet lægge øre til fra folk som Søren, Kåre, Magnus og Mette om, hvor vigtigt det er med hygiejne, håndvask, sprit, afstand. Igen og igen har budskaberne givet os påmindelser om, at i Danmark står vi sammen om disse for så vidt elementære ting - i denne tid med coronaen cirkulerende rundt om os.

I forbindelse med de mange genåbninger af samfundets ydelser begynder vi vel hver for sig at fundere over, hvordan samfundet vil ændre sig. Med og uden risiko for corona.

En af mine tanker vil jeg stille og roligt lade gå videre til de politikere og embedsfolk i kommunen, som har til opgave at lægge niveauet for den rengøringshjælp, som ydes i de private hjem for mange af kommunens ældre og svage borgere. Det må jo rejse nogle simple spørgsmål.

Når kommunens medarbejdere gør rent i hjemmene hver eller hver anden uge - er det så tilstrækkeligt til at sikre god hygiejne? Hvordan sikres det, at sårbare og svage ældre borgere får bedre mulighed for selv at kunne bidrage til den hjemlige hygiejne mellem besøgene fra kommunen?

Andre ting bør være en lære af Coronakrisen: Hygiejnen og spritten må sættes i højsædet. Det kan betyde, at rollatorens håndtag, lejlighedens ditto på døre og skabe, toilet, bad og håndvask, lyskontakter, flader på bordene i køkken og i stuen skal vaskes og sprittes - helst hver dag.

Det afgørende budskab er, at det vil da være dejligt, hvis de positive følger af den lange periode med mere håndsæbe, mere hygiejne og megen sprit vil sætte sine tydelige og varige spor i dagligdagen.

Veganerpartiet stiller krav om, at der skal indføres vegetar/vegansk mad i institutioner. Er det en god idé?