Det troede vi. Byrådet har vedtaget en klimaplan samt en biodiversitetsplan. Alt sammen planer, der er vedtaget med grønne briller. Derfor kan det undre, at samtlige partier i By-, Plan- og Miljøudvalget enstemmigt gav samtlige nødvendige dispensationer til det planlagte byggeri af en såkaldt hybridbane, altså kunststof, på den nuværende almindelige græsplæne bag Helsingør Hallen på Gl. Hellebækvej. Også det parti, der kalder sig grøn og har været modstander af stadionbyggeriet.
Byrådets budgetpartier har afsat 7 millioner kr. til byggeriet. Et parti stod udenfor budgetforliget. Derfor kan det undre, at samtlige partier stemte for samtlige dispensationer. Udover etablering af en kunststofplæne, kan der nu også etableres 6 stk. master af 18 meters højde. Beboere har i høringssvar tilkendegivet, at det nuværende stadion allerede giver lysgener. Lysgenerne vil med 6 nye master blive værre for de omkringliggende naboer. Hvorfor har udvalget ikke taget disse høringssvar alvorligt? Lytter udvalget ikke til borgerne? Og så har udvalget atter en gang dispenseret fra skovbyggelinjen. Og dispenseret fra, at trådhegnet rundt udenom banen ikke skal beplantes med grønne vækster. Argumentet om, at det er en ny skov fra 1970 og at man derfor kan dispensere fra skovbyggelinjen, holder vel ikke. Hvis vi kigger på CO2 regnskabet, så skal vi have så mange træer som overhovedet muligt.
Udvalget har godt nok ikke haft de grønne briller på, da de vedtog at give dispensation og se bort fra lokalplanen. Ej heller har man taget det alvorligt, at omkringliggende beboere vil få yderligere lysgener,
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her