24. september 2021
Borgmester Benedikte Kiær(K).
Borgmester Benedikte Kiær(K).
Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Enig. Tror ikke vi har læst samme HH-rapport, Lone

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Enig. Tror ikke vi har læst samme HH-rapport, Lone
Debat Helsingør - 03. februar 2021 kl. 06:17
Af Benedikte Kiær, borgmester i Helsingør Kommune(K)

I sit indlæg den 2. februar spørger Lone Grønhøj Fransen (LGF), om vi har læst samme analyse af en fast forbindelse mellem Helsingør og Helsingborg, som blev præsenteret den 28. februar. Jeg kan have mine tvivl, da LGF i sit skriver, at der er tale om en rapport, som "Helsingør Kommune selv har bestilt sammen med bl.a. Helsingborg Kommune og danske vognmænds brancheorganisation". Ligesom LGF skriver i slutningen af sit indlæg, at Helsingør Kommune skal medfinansiere omkring 13 milliarder!

arrow Læs også: DEBAT: Vejtunnel er dyrere end togtunnel

Det er ikke Helsingør Kommune, der står bag den strategiske analyse! Heller ikke Helsingborg Kommune eller Danske Vognmænds Brancheorganisation. Derimod er det en analyse, som er gennemført i et samarbejde mellem danske og svenske myndigheder på opdrag fra de to landes regeringer med støtte fra Interreg Öresund-Kattegat-Skagerak (hvilket fremgår klart af analysen). I 2018 besluttede Danmark og Sverige, at de ville have analysen, og de to stater/regeringer blev enige om et kommissorium for analysen, hvorefter Vejdirektoratet og det svenske Trafikverk gik i gang med at få udarbejdet analysen, som netop er blevet præsenteret. I sit indlæg skriver LGF desuden, at Helsingør Kommune skal være med til at finansiere en eventuelt fast forbindelse. Nej, hverken Helsingør Kommune eller Helsingborg Kommune skal finansiere/medfinansiere en fast forbindelse mellem de to lande. Ligesom andre faste forbindelser af den art, så er det et projekt, som staten/stater finansierer.

Det er således den danske og svenske stat, der står bag denne strategiske analyse, ligesom det er de to stater, der beslutter om de vil gå videre med næste fase som er en forundersøgelse (varighed af godt 3 år), som ligger før den 3. fase, som er en Miljøkonsekvensvurdering (varighed af godt 3 år). Byrådet i Helsingør Kommune har intet med denne beslutning at gøre, ligesom Byrådet heller ikke kan stoppe sådan en fast forbindelse hvis de to stater ønsker at gå videre med næste fase. Dét vi kan gøre er at pege på de forhold på den danske side, som vi ønsker belyst yderligere og som vi mener skal tages med i arbejdet.

For at sikre at lokalt mandat her, har jeg sat gang i en proces, hvor dem som er interesserede kan melde ind med input. Der vil være et borgermøde, hvor analysen bliver præsenteret, og hvor der kan stilles spørgsmål. De input, der kommer fra borgerne, kan Byrådet bruge i den henvendelse vi skal sende til regeringen og Folketingets partier, som her til marts skal i gang med at forhandle ny infrastrukturaftale, hvor der også skal tages stilling til denne faste forbindelse. Jeg kan se, at LGF stiller op som byrådskandidat for Socialdemokratiet, så jeg vil anbefale, at hun også tager fat på sit parti, som har udtryk støtte til en fast forbindelse.

LGF stiller i sit indlæg desuden spørgsmål ved, at jeg har udtalt, at en fast forbindelse er positiv for Helsingør Kommune. Baggrunden for min opfattelse er tidligere erfaringer med faste forbindelser mellem to lande. Vi vil få adgang til et større arbejdsmarked. Det vil være lettere for turister at komme hertil. Erhvervslivet bakker op om en fast forbindelse, da de ser vækstmuligheder lokalt - og det er godt for at få flere lokale arbejdspladser, hvilket understøtter den lokale velfærd. Og lokalt vil vi slippe for de meget store mængder trafik vi har i dag, da de biler og lastbiler, der i dag bruger færgerne, i stedet vil blive ført i tunnelen direkte op og ud på motorvejen. Men der er selvfølgelig også forhold vi skal være opmærksomme på. Der skal også komme en baneforbindelse, så man nordfra kan tage med tog direkte til Helsingør Station, og her skal vi være opmærksom på udformningen og sammenhæng til Kystbanen ligesom vi skal være opmærksom på tunnelens tilslutning til motorvejen. Men alt det skal vi tale om den næste måneds tid.

Benedikte Kiær
Borgmester(K)

arrow DEBAT: Lad os stå sammen og bevare vores by
18. marts 2021 kl. 07:04 Opdateret: kl. 15:41
arrow HH-forbindelse på Borgen: Dét mener Transportudvalget
18. marts 2021 kl. 05:01 Opdateret: kl. 15:18
arrow Sydsvenske byer drømmer om nye tunneler over Øresund
17. marts 2021 kl. 09:37 Opdateret: kl. 09:38
Stemmer du til kommunalvalget i år?