22. juni 2021
Jørgen Bodilsen burde glæde sig over dansk medicinalindustri, mener læseren.
Jørgen Bodilsen burde glæde sig over dansk medicinalindustri, mener læseren.
Foto: Andreas Norrie
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Enhedslisten og medicinalindustrien

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Enhedslisten og medicinalindustrien
Debat Helsingør - 09. juni 2021 kl. 10:48
Af Claus Ejlersen, Søndre Strandvej, Helsingør

Enhedslistens medlem af kommunalbestyrelsen, Jørgen Bodilsen gør os opmærksom på, at medicinalindustrien tjener penge på syge mennesker og nu også raske mennesker via udvikling og salg af Covid-19 vaccine.

Dette er næppe nogen overraskelse for ret mange; de er jo sat i verden for at forske-udvikle-producere og sælge disse livsvigtige produkter til gavn for menneskeheden.

Man skal vist være fra enhedslisten for at få ondt af dette, sikkert også et fortidslevn fra tiden, hvor de mest rabiate venstreorienterede (VS KAP DKP og andre) ønske et socialistisk regime, hvor »merværdi« og adgang til kapitalmidlerne tilfaldt deres ligesindede og vi andre kunne få en plads i en lygtepæl.

Selv socialdemokratiet har erkendt, at innovativ forskning, hvor milliarder af kroner skal investeres uden sikker udsigt til at investeringen kommer igen, kræver dygtige private virksomhedsledere og risikovillige investorer, som selvfølgelig skal have en bonus når det så endelig lykkes.

Vi skal glæde os over at Novo, Lundbæk og de udenlandske medicinalfirmaer tjener penge, mange penge, som de reinvesterer i ny forskning i nye produkter til gavn for os alle.

Der er ikke en kinamands chance for at det offentlige kan præstere dette, det offentlige er ikke indrettet til sådanne hasarderede projekter, hver gang der røg 1-2 milliarder i fejlslagen forskning, ville det resultere i politisk slagsmål og diverse kommissionsdomstole, kun det frie konkurrenceprægede erhvervsliv kan håndtere dette.

Husk at det private erhvervsliv og den gode liberal-kapitalistiske samfundsorden skaffer de midler, som det offentlige, den bevillingsstyrede forbrugsmaskine, anvender til gavn for borgerne, retsvæsen, politi og retsvæsen, sundhedsvæsen, socialvæsen for de svageste og udsatte m.v.

Man kan desværre konstatere, at der nok stadig er vælgere i at udskamme de mennesker og virksomheder, der skaffer os den velstand, som ikke mindst de dårligst stillede i vores samfund er afhængige af!

Afdelinger på sygehuse i hele landet er nu ramt af strejke, fordi to tredjedele af sygeplejerskerne stemte nej til det nye forslag til overenskomst. Forstå du deres løn-utilfredshed?