By- plan og miljø udvalget indstiller Movias forslag til ny busplan til vedtagelse i Byrådet. Jeg stillede dette forslag: "Der skal udarbejdes et nyt forslag ud fra,at der skal være ensartet og sammenhængende busdrift i hele kommunen, med højst 20 minutters interval i byområder".
Fejlen ved Movias forslag er, at det skaber store forskelle i standarder og bygger, efter min mening, på nogle ret kraftige fejlskøn vedrørende stigning af antal passagerere, og så elsker Movia åbenbart deres provins udgave af A-busser. Nogle ting i planen virker ikke gennemtænkte.
F.eks. den sydlige del af Vapnagaard får otte busser i timen til Kystbanen, fire til Helsingør Station og fire til Snekkersten, mens den nordlige del går fra fire til to.
Ad Agnetevej kører der nu fire busser i timen, to hver vej. For fremtiden vil der køre otte busser. En hver 7 ½ minut forbi Flynderupgård.
Den gamle linje 803 bliver til 353 og har halvtime drift om dagen og om eftermiddagen/weekender går den over til time drift. Sundparken mister 840, Hellebo og stadion får den halve standard af Agnetevej.
I lokalplanen for stadion står der elles: » Når det nye stadion står klar, bør der være tidssvarende busbetjening og ventefaciliteter til stede.« Men der er stadig kun en time drift i aften/weekenderne, brugerne af 803 kunne have håbet på at bedre busbetjening til stadion ville have gavnet dem !.
Så bliver Roskilde nævnt. Nu kan de to byers busdrift ikke sammenlignes. Den helt store forskel er, at i Roskilde da man udarbejdede forslaget til nyt busnet ,fik Roskilde anden pladsen i "Borgerdialog prisen" For at inddrage borgerne fra starten, og fik to såkaldte A-buslinjer. Så Helsingør kan lære meget af Roskilde og første skridt vil være et nyt forslag.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her