23. september 2021
Der er snart valg til Seniorrådet - her ses det nuværende.
Der er snart valg til Seniorrådet - her ses det nuværende.
Foto: Andreas Norrie
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Efterårets særlige valg - seniorrådsvalget

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Efterårets særlige valg - seniorrådsvalget
Debat Helsingør - 13. september 2021 kl. 10:50
Af Erik Stubtoft, Meulenborg Park, Snekkersten

Efteråret 2021 er sæson for demokratiske valg. Foran os ligger flere valg, hvor borgerne bliver kaldt til - og hvor de med deres demokratiske stemme skal bestemme, hvordan kommunen eller regionen skal styres. Valgene handler om hvilke partier og politikere, som får ansvaret i de kommende fire år.

Der er også et andet valg i kikkerten: Valg til Danmarks Seniorråd - eller som de stadig kaldes rundt omkring Ældreråd. Et valg, som skal finde sted i alle Danmarks 98 kommuner. Valget til disse råd har interesse for den store del af befolkning, som har rundet 60 år, når skal stemmes. Seniorrådene består af 9 medlemmer - valgt af de ældre borgere selv.

Seniorrådene er rådgivende for byrådene i de kommuner, hvor de er valgt. Det vil sige, at det er de ældre borgere, der har til opgave at rådgive byrådsmedlemmerne - både yngre og lidt ældre - om de områder, der vedrører kommunens ældre borgere.

Seniorrådene er faktisk en fornem del af vores demokrati. Selv om det er de valgte byråd, der i sidste ende er dem, som skal træffe en beslutning, så har Folketinget altså bestemt, at de ældre borgeres stemme skal høres før beslutningerne træffes.

Sådan har det været i snart mange år - og sådan vil det fortsat fungere. I de kommende måneder vil borgerne - både de yngre og de ældre - diskutere stort og småt om kommunens opgaver. De ældres vilkår interesserer alle i kommunen. Det er jo samme kasse, der skal betale. Men inden regningen skrives, vil Seniorrådet altså få mulighed for at påvirke beslutningen og regningen

Valg til Byråd og region finder sted den 16. november. Valget til Seniorrådet er et digitalt valg og foregår i perioden 25. oktober til 12. november. Stemmesedlen vil indgå i borgernes e-boks - eller blive sendt pr. post til de, der ikke bruger e-boks.

Desværre var valgdeltagelsen ved det seneste seniorrådsvalg i Helsingør ikke stor. Knap en trediedel af de ældre stemte ved valget for fire år siden. Det må vi kunne gøre bedre i år!

Stemmer du til kommunalvalget i år?