Ja byen er selvfølgelige Helsingør. Mange læsere har sikkert læst de forskellige indlæg, der fortæller om museernes horrible situation, afskedigelser m.m og nu kommer så Slots og Kulturarvsstyrelsens sprogligt ganske indforståede opsang til kommunen om museernes fremtid. Der fortælles i snørklet embedsmands sprog om SMART modellen (et værktøj, der hjælper dig til at optimere dine mål). Styrelsen opfordrer kultur- og turismeudvalget til at nedsætte en advisory board (rådgivende bestyrelse) som skal bistå den kommende chef. Kulturudvalget og museets bestyrelse skal derud fra sætte navn på kommunens historie, bygninger og samling. Det bliver ikke nogen let opgave, for som overskriften antyder er det jo byen- Helsingør kommune der virkelig har alt hvad kultur angår. Sundtoldens by og Kronborg, en spændende bykerne, og et lige så spændende opland. Der er kirkerne, Erik af Pommern der sammen med karmeliterne grundlagde nordens mest velbevarede kloster som senere blev til Helsingør Almindelig hospital landets største i 500 år. Karmeliterhusets (Bymuseet) historie fra adelsbolig til fattighus, landliggernes historie fra det kongelige sommerhus Marienlyst Slot til Flynderupgaard, Tikøb sogn med dets kirke, landsbyer, kongens skove, fiskerlejerne, Gurre slot og len osv. alt sammen i nogle af Nordsjællands smukkeste landskaber. Dertil en samling på omkring 55.000 genstande med alle de oplysninger der kræves, en helt enestående fiskerisamling et vidnesbyrd om fiskeriet i Øresund.
Der skal nu ansættes en leder, der har visioner mere end blot de af styrelsen gentagende gange strategier og strategier. Til hjælp vil vedkommende have en mængde folk i kommunen historikere, lokalhistorikere, arkæologer der har historisk viden, dertil flere hundrede frivillige, der alle hellere end gerne vil hjælpe kulturudvalget og bestyrelsen med deres viden, om byen og oplandets enestående historie, til byens borgere og til turister. Der ligger en kæmpe ressource i byens fremtid pas på den!
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her