26. oktober 2020
Jørgen Busch
Jørgen Busch
Foto: Andreas Norrie
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Borgerinddragelse - et demokratisk kulturændringsprojekt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Borgerinddragelse - et demokratisk kulturændringsprojekt
Debat Helsingør - 18. september 2020 kl. 20:28
Af Jørgen Busch, Lokaldemokratisk medlem af det tidligere § 17 stk 4 Udvalg om Borgerinddragelse

Inspireret af, at der til de store hospitalprojekter er tilknyttet en intern kontrolinstans - Det Tredje Øje - som følger de store hospitalsprojekter og senest har rejst et rødt flag omkring Nyt Hospital i Nordsjælland, syntes jeg tiden er kommet til at jeg delagtiggør og gør os alle klogere på det arbejde, som blev gjort i Helsingør Kommunes § 17 stk 4 Udvalg om Borgerinddragelse.

Udvalget fungerede i en periode fra 29.01 2018 - ultimo juni 2019. Udvalgets arbejde blev lanceret, som noget epokegørende. Intentionerne og visionerne var rigtig store.

I udvalget var der repræsentanter fra alle byrådets 8 partier og af 13 borgerrepræsentanter, var 5 udpeget på baggrund af interesse/viden, 6 udpeget pba. hvor de var bosiddende, 1 for erhvervslivet og 1 for pressen. Udvalget havde med centerchef for Organisation og Politik Randi Sveistrup og 3 af hendes nøglemedarbejdere et rigtig godt og kvalificeret sekretariat.

Udvalgets arbejde blev 16.12 2019 udmøntet i byrådets vedtagelse af en politik for borgerinddragelse med tilhørende metode og idekatalog.

Vi var i fem-banden, som bestod af Carsten Rygaard (udpeget pba. sundhedsområdet), Anders Wilsbech (SF), Jens Kirkegaard (DF), Jørgen Busch (L) og Søren Rasmussen (Enhedslisten) enige om at arbejdet på en række punkter, ikke havde været optimalt.

Eksempelvis blev den endelige politik-version væsentligt ændret med hensyn til en række gensidige værdier og principper for borgerinddragelse, bl.a. om at være ærlige og udvise ærlighed, at borgerinddragelse skal ske på et væsentlig tidligere tidspunkt end, når den lokalpolitiske behandling går i gang, og om markedsføringen af det nye tiltag om borgerinddragelse overfor forvaltningen, lokalpolitikerne og borgere.

Derfor har fem-banden i en periode fra januar - ultimo maj 2020 fulgt behandlingen i byrådet og de 8 faste udvalg og moniteret: Hvor mange 1) dagsordenspunkter, 2) hvor borgerinddragelse er nævnt i de enkelte punkter, 3) hvor borgerinddragelse er besluttet og 4) hvilken metode, der er valgt i byrådsmødedagsordnerne og i de enkelte udvalgsdagsordener.

Resultatet er, som det fremgår, at i 86 % af dagsordenerne er borgerinddragelse nævnt i de enkelte dagsordenspunkter og kun i 14,85 % af dagsordenerne er borgerinddragelse besluttet i de enkelte dagsordenspunkter.

Jeg mener, at jeg med rette kan konkludere, at resultatet er nedslående og udtryk for "det vi plejer at gøre"- holdning og at grunden til, at der er et lavt antal af de politiske sager, hvor der besluttes borgerinddragelse, er fordi ordningen med den nye form for borgerinddragelse, ikke er markedsført og ikke har fundet lydhørhed hverken hos forvaltning eller lokalpolitikere.

Og så er vi tilbage ved vores ankepunkter:

1) At borgerinddragelse gensidigt skal accepteres af både borgere, forvaltning og lokalpolitikere

2) At borgerinddragelse skal ske på et væsentligt tidligere tidspunkt

3) At markedsføringen eller implementering af borgerinddragelsespolitikken og tilhørende ide og metodekatalog skal ske overfor både borgere, forvaltning og lokalpolitikere

Hvis jeg så udreder årsagerne. Hvad er så medicinen ?. To ting skal jeg pege på:

1) En let forståelig implementeringsplan for både borgere, forvaltning og lokalpolitikere

2) Igangsættelse af et kulturændringsprojekt for implementering af ny borgerinddragelsespolitik

Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?