17. oktober 2019
Eks-MF May-Britt Kattrup(LA)
Eks-MF May-Britt Kattrup(LA)
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Brug for private plejehjem

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Brug for private plejehjem
Debat Helsingør - 10. august 2019 kl. 08:01
Af May-Britt Kattrup, tidligere medlem af Folketinget (LA). Donse, Hørsholm
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Debat:
Mangel på plejehjemspladser bl.a. i Helsingør Kommune kunne løses billigere og lettere ved at lade private virksomheder komme mere på banen. Det ville ikke belaste kommunens anlægsudgifter, og det ville være uden risiko og udgifter for kommunen, hvis der pludselig mod forventning skulle blive for mange pladser, som så skulle stå ledige.

Men det kræver, at man sikrer fair og lige konkurrence. Og at man sikrer, at alle visiterede borger kender til deres mulighed for selv at vælge, hvor de vil bo, selv om det betales af skattekroner og ikke direkte egen betaling. Man skal sikre, at pengene følger med borgeren. Hvis den valgte løsning er dyrere end kommunens takst, må man selvfølgelig selv betale differencen.

Når kommunen visiterer skal det således ikke være med automatisk første valg af kommunal plads, men gøres tydeligt for borgerne, at man selv kan vælge. For dem som ikke ønsker at benytte det frie valg, bør kommunen visitere med ligelig fordeling til private og offentlige pladser.

Med til fair og lige konkurrence hører, at kommunen medregner ALLE omkostninger, når de beregner, hvad de kommunale pladser koster, inkl. afskrivninger, planlægningsarbejde o.lign. Beregningen bør desuden være offentligt tilgængeligt, så alle kan se, hvad en plads koster, og hvordan man er kommet frem til det.