26. oktober 2020
Flere og flere borgere melder sig klar, også på områder, hvor det traditionelt har været politisk ukorrekt, som f.eks. når besøgsvennen lige klarer lidt af rengøringen, når nu man alligevel er der, eller klarer indkøbene på vej til - og affaldsposen på vej fra. Lysten til og behovet for at hjælpe rykker gradvis ind på plejehjemmet, sygehuset, daginstitutionen og skolen. Og det er måske her, at finanskrisen viser en positiv side, sagde borgmester Johannes Hecht-Nielsen (V) i sin sankthanstale.
Flere og flere borgere melder sig klar, også på områder, hvor det traditionelt har været politisk ukorrekt, som f.eks. når besøgsvennen lige klarer lidt af rengøringen, når nu man alligevel er der, eller klarer indkøbene på vej til - og affaldsposen på vej fra. Lysten til og behovet for at hjælpe rykker gradvis ind på plejehjemmet, sygehuset, daginstitutionen og skolen. Og det er måske her, at finanskrisen viser en positiv side, sagde borgmester Johannes Hecht-Nielsen (V) i sin sankthanstale.
Foto: Thomas Arnbo
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Borgmester: Finanskrisen viser også en positiv side

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Borgmester: Finanskrisen viser også en positiv side
Opdateret 03. september 2012 kl. 09:43
Debat Helsingør - 24. juni 2012 kl. 15:13
Af Johannes Hecht-Nielsen

Sankthanstale

Helsingør: Borgmester Johannes Hecht-Nielsen (V) holdt sankthanstalen ved Marienlyst lørdag aften.

Kære borgere.

"Der er dejligst ved Kronborg" lyder indledningen til Kronborgvalsen. Det lyder som et udsagn, de fleste vil være enige i, helsingoranere eller ej, og ikke mindst på en midsommeraften som nu. Herfra med blikket mod det stolte slot, udover Øresund og mod svenskekysten, hvor lysene snart tændes i Helsingborg: " Som tusinde stjerner de står ".
arrow Læs også: Borgmester: Vi bruger for mange penge på handicappede

Romantik i højsædet på en aften, hvor vi for en stund kan glemme finanskrise og hverdagens små og store udfordringer og i stedet glæder os over, at være en del af fællesskabet, der år efter år samles for at se og blive set. For at mærke stemningen, når mange mennesker på én gang engagerer sig i hinandens oplevelse og skaber folkets fest. Og i år på en lørdag, hvor vækkeurets kalden op til næste arbejdsdag er langt borte.

Så i år skal festen være rigtig stor. Festen, hvor vi vil hinanden og alle vil bidrage.

Det er vi blevet bedre til i Danmark. Bedre til at være der for hinanden. Bedre til at række en hånd til den, der har hjælp behov. Bedre til at yde en frivillig indsats. Forleden var der inviteret til haveselskab på Fredensborg Slot, fordi majestæten ønskede at anerkende de frivilliges indsats. Seks Helsingør borgere fik chancen og dermed en højst velfortjent tak, der også kunne have været andre til del. Men det karakteristiske for frivilligheden er det uselviske, den uegennyttige gerning, der gøres for andre uden egoistisk forventning.

Frivillige har vi altid kendt i foreningslivet. I sportens verden, hvor lilleput-holdene ikke kunne eksistere uden frivillige holdledere og trænere. I det humanitære arbejde, hvor indsamlere, støttepersoner og hjælpere i genbrugsbutikker, alle med en frivillig indsats er det nødvendige fundament for at arbejdet kan foregå.

I hjemmeværnet og brandberedskabet, hvor mange tusinde frivillige hver dag, uden vi skænker det mange tanker, assisterer med alt fra opgaver, der opstår akut ved naturkatastrofer og ulykker, til opgaver som parkeringsvagt ved store arrangementer, vagttjeneste, som det skete i byggeperioden på Kulturværftet, eller den lokale afdeling af Søredningstjenesten, der står klar, når noget går galt ude på Sundet.

Eller det kan være forældre i skole- og daginstitutionsbestyrelser, eller for den sags skyld flertallet af politisk aktive. Alle borgere, der går ind i en større eller mindre sags tjeneste uden andet formål og udkomme end at være der for andre.

Flere og flere borgere melder sig klar, også på områder, hvor det traditionelt har været politisk ukorrekt, som f.eks. når besøgsvennen lige klarer lidt af rengøringen, når nu man alligevel er der, eller klarer indkøbene på vej til - og affaldsposen på vej fra. Lysten til og behovet for at hjælpe rykker gradvis ind på plejehjemmet, sygehuset, daginstitutionen og skolen. Og det er måske her, at finanskrisen viser en positiv side. I den nye dagsorden er det ikke nødvendigvis al ting, der er samfundets skyld og det skattefinansierede offentlige systems opgave at tage sig af.

Forleden fik jeg fortalt, at det i USA var almindeligt, at borgere, der på gaden mødte en person i uniform, rakte hånden frem for at sige tak. Tak fordi du gør noget for mig og vores samfund. Der mangler vi endnu noget her til lands. Det koster ikke at vise taknemmelighed med et håndtryk og et "tak". Det er uendelig meget værd for modtageren.

Et nyt område, der også må baseres på en høj grad af frivillighed er social-økonomiske virksomheder, der som minimum har den fælles overskrift at være non-profitable. Det indebærer, at virksomheden skal drives på markedsvilkår.

Den skal reinvestere et opnået overskud i virksomheden, der fungerer på basis af sociale eller almen nyttige værdier. Ofte ved at nyttiggøre ellers ekskluderede borgere, der samtidigt opnår en meningsfuld, værdiskabende og anerkendt tilværelse. Det vil ofte samtidig involvere frivillige ildsjæle. Det er sådanne tanker, der står bag navnemoderen til Marienlyst Hotel, nemlig Marienlyst Slot, hvor en venne- forening her vil skabe et nyt samlingssted for borgere og besøgende samtidig med, at Jardins smukke lystslot færdig renoveres og igen kan åbnes for offentligheden og dermed indtræde i sammenhæng med det ikke mindre interessante haveanlæg.

Marinlyst Slot er da også en af de højest listede i den knap færdige Kulturkanon, hvor netop Kronborg naturligt er topscoreren. Men i det hele taget er det de steder, hvor Helsingørs borgere og besøgende samles, der gennemgående har fået mange stemmer. Steder som Kronborg, Marienlyst Slot og Karmelitterklosteret med en lang historie og historiefortælling bag sig, men også de moderne, nyskabte samlingssteder som ungdommens Mekka, Multiparken, eller Kulturværftet. Kulturværftet, der som H.C. Andersens grimme ælling, har måttet gå så grueligt meget igennem, men nu som den stolte svane rejser sig i Kulturhavnen og tiltrækker borgere fra alle samfundslag og i alle aldre.

Ligger der, side om side med Kronborg, det kommende Museum for Søfart og hvem ved, måske Teknisk Museum i Siemens snart forladte bygninger. Og så ham Han, siddende der ude yderst på pieren, omsværmet af gæster, spejlende verden i sin organisme og råbe budskabet ud i den globale virkelighed. Der sidder han og inviterer hele Verden til Hamlets Helsingør, Shakespeares Elsinore, to be or not to be.

Men Helsingør er. Er så meget, at vi i vores nye vision vover at konkretisere, hvem vi er, og hvor vi vil hen. Og hvor den borgervalgte kulturkanonens high-lightede samlingssteder i den grad går hånd i hånd med det fundament Helsingør bygger på, og de værdier vi godt tør vedkende os udtrykt ved ordene ro, nærhed, gådefuldhed og autenticitet.

Helsingør med de mange fortællinger og sagn. Byen, der i sundtoldens dage var Danmarks største efter København og i høj grad bidrog til landets velstand. At velstanden så blev formøblet ved krigsførelse er trist; at den også skabte store slotte som Kronborg kan vi glæde os over i dag. Kronborg, hvor sagnet også siger, at vores beskytter sidder i kassematten klar til dåd, hvis landet stander i våde.

Tro på sagnet, men ikke på synet. Den Holger Danske, der sidder der, er kun i beton og en efterligning af en gibsafstøbning, der for længst er forvitret og væk. Hils i stedet på den rigtige, når bålet er brændt ned, aftenens fest afsluttet og I forlader Marienlyst Hotel. Holger Danske, ham den rigtige, sidder jo lige herude ved indgangen til parkeringspladsen støbt i bronze. Han hilser ikke igen; han sover videre. Tiden er ikke inde for vort dejlige Helsingør og dejlige Danmark.

Tag i stedet konen, manden, kæresten i hånden og nyn stille videre på den nok snart kanoniserede Kronborg vals: "Vi vil vandre ved stranden i fuldmåneskær, og du visker, du har mig så kær"; nyn den, når aftenen er slut, og vi går ud i den lyse sommernat sammen med nattergalens fortryllende triller fra trætoppen. Det er aftener som i aften, der minder os om, at livet er glæde - og stadig fuld af kærlighed til den vi elsker.

Fortsat god Sct. Hans Aften.
arrow Upopulær borgmester fra parti i fremgang
23. januar 2013 kl. 23:25 Opdateret: kl. 14:38
arrow Satser lokalt: Parti splitter sig op
14. januar 2013 kl. 05:59 Opdateret: kl. 12:33
arrow Borgmester vil svinge sparekniv
04. september 2012 kl. 07:35 Opdateret: kl. 14:17
Skal der være en forældelsesfrist for, hvor langt tilbage man kan rejse anklage om en krænkelse?