25. maj 2019
Betegnelsen »bevaringsværdig« sikrer ikke en ejendom som Lundegade 4 og Julebækhus mod forfald og nedrivning. Foto: Andreas Norrie
Betegnelsen »bevaringsværdig« sikrer ikke en ejendom som Lundegade 4 og Julebækhus mod forfald og nedrivning. Foto: Andreas Norrie
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Bevaring - på skrømt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bevaring - på skrømt
Debat Helsingør - 10. februar 2019 kl. 16:20
Af Svend Algren, Nordre Strandvej, Helsingør
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Debat
Vi må se i øjnene at betegnelsen 'bevaringsværdig' på en ejendom ikke sikrer den mod forfald og nedrivning, som sagerne om Lundegade og Julebæk desværre viser. Man kan med rette spørge om det så ikke er bedre helt at undlade denne kategori og i stedet frede alle de bygninger, som har arkitektonisk og historisk interesse.

arrow Læs også: Helsingør, bevar mig vel

Fredninger kan ganske vist ophæves, men det kræver vel i hvert fald en fagkyndig vurdering og ikke blot tilfældige politikeres personlige amatør-vurderinger.

Men Lundegade 4 er - desværre for vores by - dømt til nedrivning og interessen bør derfor nu samle sig om hvad der kommer til at ske på stedet.

Af avisomtalen fremgår, at der nu skal udarbejdes et lokalplan forslag. I betragtning af at lokalplaner er offentlighedens mulighed for indsigt og indflydelse på fremtidig bebyggelse, er det jo en lokalplans formål at sikre byens interesser på stedet, såsom hensynet til omgivende bebyggelse, bebyggelsens omfang og dens kvalitet, såvel arkitektonisk som materiale-mæssigt. Kort sagt, lokalplanen skal sikre at udnyttelsen af grunden sker på den bedste måde for byen og den omgivende bebyggelse - ikke for ejeren eller bygherren, det har vi byggelovgivningen til.

Så må man spørge, hvem udarbejder så lokalplanen? Eller rettere, hvem kommer med idéerne til dens udformning? Her kan man desværre frygte, at kommunens teknikere totalt negligerer deres planlægnings forpligtelse og blot ophøjer entreprenørfirmaets forslag til lokalplan.

Det er set før, fordi kommunen så sparer mandetimer og måske ikke engang behøver ansætte en uddannet byplanlægger.

Den planlægning forpligtelse, som landets kommuner tidligere påtog sig, er gennem de senere år ganske stille gledet over til investorer og entreprenører, fordi de gør det 'gratis'.

Man skal bare indse, at man ikke får bebyggelsesmulighederne belyst ud fra andet end entreprenørernes egne interesser og derfor ikke får en kvalificeret diskussion om evt. andre muligheder, om byens tarv, om det historiske miljø etc. etc.

Der har været forslag om at Helsingør skulle have en stadsarkitekt. Hvis man turde håbe på, at politikerne ville lade sig belære af en fagmand, ville det da være en fremragende ide -men som det nuværende byråd ter sig, vil det være 'spildte Guds ord på Balle-Lars' og ikke ændre noget.

Det er faktisk for ringe!

arrow Fordi et smukt træ ældes, skal det ikke bare fældes
04. februar 2019 kl. 17:39 Opdateret: kl. 17:47
arrow Restaurering eller genopbygning af Lundegade 4?
02. februar 2019 kl. 20:51 Opdateret: kl. 16:47
arrow Nedrivning?
31. januar 2019 kl. 11:40 Opdateret: kl. 11:40