19. oktober 2018
Sådan forestiller bygherren, at det nye byggeri skal se ud. Illusatration: Arkitekt Lars Krogh Hansen
Sådan forestiller bygherren, at det nye byggeri skal se ud. Illusatration: Arkitekt Lars Krogh Hansen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: At forvalte verdensarv

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

At forvalte verdensarv
Debat Helsingør - 15. maj 2018 kl. 07:12
Af Georg W. Busch,Munkegade ,Helsingør
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Debat
Der er et element i debatten om byggeriet på Kulpladsen, som ikke har stået skarpt nok tegnet i forhold til hvilken betydning, det har: Beslutninger om byggeriets kvalitet, bebyggelsesgrad, fortætning og arkitektoniske kvaliteter osv. er ikke bare en Helsingør sag, endog ikke en sag af danske dimensioner, men er en international forpligtigelse i og med, at Kulpladsen har KRONBORG som nabo og tusinder af turister vandrer forbi for at besøge verdensarven. Det forpligter på et helt andet plan, end diskussionen indtil nu har haft karakter af.

arrow Læs også: Kulgrunden bliver en rigmandsghetto

Hvordan har Helsingør forvaltet denne forpligtigelse over for verden? Forbilledligt!

Med egne initiativer og i samarbejde med Real Dania, Slots- og ejendom styrelsen m.fl. er der på ravelinernes reetablering, Kulturhavnen, Kulturværftet og Søfartsmuseet brugt millioner af kroner for at skabe omgivelser, der matcher renæssance kongers storladenhed og kærlighed til byggekunst med moderne arkitektur. Helheden med Slottet og dets nye omgivelser sender til alle et signal om respekt for, at vi har en bygningsmæssig verdensarv liggende i vor kommune, men også en glæde ved skønhed og kvalitet. Det kan man kun opnå med arkitekter af international standard og dem er faktisk en del af i Danmark.

Det vil være helt absurd, at der så 10 meter fra denne heldige millioninvestering skal proppes en række huse sammen, som giver associationer til Mjølnerparken eller ligner de firkantede træklodser med malede vinduer, som gjorde det ud for huse i min barndoms legetøj. Et byggeri, der først og fremmest sender et entydigt signal om grådighed.

Jeg har ofte bemærket, at turisterne på vej fra stationen mod Kronborg stopper op midt ud for Kulpladsen og ser mod øst og så mod vest. De står midt i en sigtelinje mellem Kronborg og den smukke apsis af Domkirken Skt. Olaj. Her står man så i en tidsmæssig renæssance boble. I København har man alt andet lige også en sådan sigtelinje mellem Marmorkirken og Operaen. Den er der kæmpet for og det lykkedes at bevare den op til vore dage.

Skal en tilfældig lille privat bygherre neutralisere enevældige kongers arkitekturglæde og et fremsynet byråd, som vovede at tænke stort og dristigt som rigtige renæssancemennesker?

Og så i Utzons hjemby! Det kan vi ikke være bekendt over for resten af verden og vore efterkommere. En ommer.

arrow Om mangel på tillid til lokalplaner
22. august 2018 kl. 10:55 Opdateret: kl. 10:55
arrow Kulplads-byggeri rykker tættere på
14. august 2018 kl. 04:16 Opdateret: kl. 14:04