15. november 2019
Abildvængets Bibliotek.
Abildvængets Bibliotek.
Foto: Arkivfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Abildvængets bibliotek - og kultur på en gammel skole

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Abildvængets bibliotek - og kultur på en gammel skole
Debat Helsingør - 16. oktober 2019 kl. 07:50
Af Anje Holmstad, formand - Vapnagaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Debat
Nu er bunden vist nået! Alle kloge spareideer er lagt på bordet af alle kloge de embedsfolk - igen, igen, for kommunen fattes penge.

arrow Læs også: Budgetaftale i Helsingør

Utroligt, at det altid skal gå ud over de, der i forvejen har mindst. Man vil lukke Abildvængets bibliotek og erstatte det med et samlingslokale på Nordvest Skolen, kan man forstå.

Jo - det vil man, fordi man har fået en erfaring for, at man i stedet for et bibliotek med lave udlånstal kan lave et Kulturhus med mangfoldighed og succes - som løfter et boligområde helt utroligt, Vapnagaard.

MEN - nu vil man så lægge socio-kulturen i et samlingslokale på en gammel skole. Det har ingen gang på jord. Skolen ligger bag alle de almene boligafdelinger i området. Abildhuset ligger centralt forhold til alle de almene boligafdelinger i området. Og centralt i forhold til mange parcelhuse. Hvem gider vade ned i det fjerne hjørne ad stier med dårlig og utryg belysning på de tider, hvor sådant foregår? F.eks. foredrag, musik, arrangementer. Ikke mange. Og slet ikke børn og ældre.

Hvis politikerne vil påtage sig et ansvar for, at folk, der bor alment også må få socio-kulturel velfærd, så SKAL man ud i boligområderne med de tilbud, for der er rigtigt mange årsager til, at folk i disse boligområder ikke i nævneværdig grad er brugere af Kulturværftets mange tilbud - ud over altså selve biblioteket - måske.

Når succesen er til at tage at føle på Vapnagaard, er der rigtigt mange faktorer, der spiller sammen. Samarbejdet med boligafdelingen. Et smukt hus, som andre også gerne vil besøge. Den ansatte i huset. De frivillige i boligområdet og i huset. Glæden ved samarbejdet. At oplevelser giver glæde og dermed sundhed ER bevist.

Hvis man tror, man kan lave det samme i et samlingslokale på en gammel skole i det yderste hjørne af Helsingør, så bliver man nødt til at tro om.

Borgerne i de almene bebyggelser er lige så meget borgere i kommunen som alle andre, og derfor skal de også have del i kulturen, med alt hvad det indebærer af gode ting - og tilpasset de ståsteder og livsvilkår, de mennesker har.

I bliver derfor nødt til - når I nu har besluttet at lukke biblioteket at bibeholde selve "Abildhuset" som udgangspunkt for de eksperimenter, der skal til for at få samme succes som i Kulturhus Syd. "Abildhuset" er kendt af alle i området. Det ligger centralt og er rmeget mere egnet end et samlingslokale på en skole. Skolen er bygget til at være skole. Punktum.

Herudover: Jeg er sikker på, at når sygehusområdet og øvrige områder i det hjørne er udbygget med parcelhuse til de velbeslåede, så får skolen brug for alle lokaler. Og når det sker, så vil man typisk skubbe rundt med folket i samlingslokalet - for de vil jo være dem, "der ikke hører til".

Yderligere - hvis I dropper "Abildhuset", så er der en del lejere i en almen boligafdeling, der får en ikke ubetydelig huslejeforhøjelse - med opskrivning af boligsikring til følge. Og når huset lukkes går der så højst 14 dage før det bliver udsat for indbrud og hærværk.

I kan simpelthen ikke være bekendt, at I ikke vil være politikere på en anstændig måde for de mennesker, som ofte arbejder i de tungeste fag - sosu-folket, vej og park, butikker, chauffører, pædagogmedhjælpere og pædagoger.

Behold "Abildhuset". Lav det til et kulturhus i ordets bedste forstand. Den mindre besparelse det vil give at beholde huset kan findes andre steder. F.eks. bare én ansat mindre på hele kulturområdet/biblioteksområdet. Eller luk biblioteket i Hornbæk i stedet. Sæt priserne for bådleje i havnene op. Jeg har også andre forslag - ring bare.

(Forkortet af red.)

arrow Et nyt Klubben
11. november 2019 kl. 10:34 Opdateret: kl. 10:34
arrow Tidsler i budgettet
29. oktober 2019 kl. 16:41 Opdateret: kl. 16:41
arrow 1043 skrev under mod bibliotekslukning
28. oktober 2019 kl. 20:11 Opdateret: kl. 11:18