6. april 2020
Transportministeren får nu en række spørgsmål om Lokalbanens fremtid på Helsingør-Hornbæk-Gilleleje-strækningen. 

Arkivfoto: Allan Nørregaard
Transportministeren får nu en række spørgsmål om Lokalbanens fremtid på Helsingør-Hornbæk-Gilleleje-strækningen. Arkivfoto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Åbent brev til trafikministeren vedr. HHG-banen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Åbent brev til trafikministeren vedr. HHG-banen
Debat Helsingør - 19. februar 2020 kl. 06:52
Af Finn E. Christensen, Nordlysvænget, Helsingør
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Kære transportminister - kære Benny Engelbrecht, da jeg for få dage siden læste nyheden om, at du ønskede at vende skråen og revurdere de meget store investeringer omkring renovering af lokalbanernes skinnenet, blev jeg oprigtig glad. Glæden varede dog ikke så længe, da jeg efterfølgende har kunne forstå, at det ikke gælder ovenstående lokalbane.

arrow Læs også: DEBAT: Lokalbanen har masser af potentiale!

I september måned tilskrev jeg både dig og politikerne i Hovedstadsregionen, Helsingør Kommune og Gribskov Kommune, for at henlede opmærksomheden på de store gener omkring driften af Helsingør-Hornbæk-Gilleleje- Banen (HHGB), det værende sig forurening, støj, trafikgener ved de 23 vejoverkørsler (bomanlæg) på den korte strækning ( 25 km. ), sammenholdt med den ekstreme lille belægningsprocent banen har på 4-6% gennemsnitligt.

Efterfølgende har regionsrådsformanden i Region Hovedstaden Sophie Hæstorp Andersen fremsendt passagertal, der skulle retfærdiggøre en fortsat togdrift på banen, passagertal der var stærkt, stærkt misvisende, idet passagertallene var blandet sammen med strækningerne Helsingør-Hillerød og Gilleleje-Hillerød.

Foranlediget af den mistillid, der herved opstår, har jeg bedt regionen om at få rå data ud fra de 63 paneler, der er opsat på de 18 stationer/trinbrædder for log ind/ud for en periode på 6 måneder tilbage, med det formål at få sandsynliggjort og kvalitetssikret passager-tallet på hele strækningen, samt og ikke mindst passagertallet mellem de enkelte stationer og trinbrædder. Det ønsker man ikke, hvilket virker bekymrende.

Regionsformanden har oplyst, at selvom der kun er få passagerer, der benytter banen og det er en kort strækning, er det vigtigt for regionen, at disse passagerer får en komfortabel transport, der ikke lader sig gøre i en bus, hvorfor banen skal opretholdes, og skinnerne skal renoveres for et anseligt millionbeløb, og midlerne er allerede afsat i budgetterne med bevillinger fra trafikministeriet.

Banen blev etableret for over 100 år siden, og der er ingen tvivl om, at banen har været til stor gavn for lokalbefolkningen indtil omkring år 2000, hvor de store personaletunge virksomheder i Helsingør og omegn enten er flyttet eller lukket ned. Dernæst er der sket en omfattende tilgang af biler, motorcykler, scootere, elcykler i perioden, som borgerne i dag benytter sig af, da det naturligvis giver mere fleksibilitet for den enkelte borger.

Dels observerer jeg toget flere gange dagligt, ligesom jeg har taget turen fra Helsingør til Gilleleje og tilbage igen 12 gange siden september måned 2020, på forskellige ugedage og tidspunkter. Jeg er ganske enkelt rystet over hvor få passager, der benytter banen. Dagligt

kan det komme uden nogen passagerer overhovedet, men oftest mellem 2-5 passagerer, og få gange flere.

Konklusion: Passagerne på strækningen skønnes at blive transporteret til en omkostning der 1000 gange større, modsat transporten skete med mindre servicebusser, som der i øvrigt i dag også kører på en del af strækningen. Det er ganske enkelt Ebberød Bank, spild af skatteborgernes penge, jeg har ikke ord for, hvor tåbeligt det er.

Det er vigtigt for mig at understrege, at det er ikke for at fjerne den offentlige transport-mulighed på strækningen, at jeg sætter fokus på dette problem, men udelukkende for at få omlagt transporten, ikke til BRT busser, men til mindre el- servicebusser der både er handicap venlige og kan medtage cykler. Det vil minimere omkostningerne exceptionel, både i forhold til den daglige drift, men også til den løbende vedligeholdelse af 23 bomanlæg, signalanlæg, skinneanlæg o.s.v.. Derudover løser det de store trafikmæssige proble-mer ved vejoverskæringerne, samt problemer med forurening og støj.

El-servicebusser kan falde naturligt ind i trafikken på det eksisterende vejnet, og ikke nok med det, så er det en væsentlig mere fleksibel transport med mulighed for nye stoppe-steder, hvor der igennem de sidste mange år er opført nye boligområder, som lokalbanen ikke har kunne tilpasse sig.

Hvad der har været godt de sidste 100 år, er ikke ensbetydende med, at det er det mest effektive transportmiddel på korte afstande i 2020.

Jeg er opmærksom på, at regionen vil teste el-tog på strækningen inden 2030, det løser forureningsproblemet, men naturligvis ikke alle de andre nævnte problemer, og man vil fortsætte med at transportere de få passagerer til en eksplicit urimelig høj omkostning.

Jeg har følgende konkrete spørgsmål til dig specifikt omhandlende HHGB- banen:

o Idet jeg forventer, der er udarbejdet analyser/behovsundersøgelser for strækningen, både på kort og langt sigt, inden de store beløb til renovering af skinnerne er bevilliget, ønsker jeg undersøgelserne fremsendt incl. de passagertal, der er benyttet i undersøgelserne, jf. loven om aktindsigt.

o Har der været en politisk drøftelse i folketingets transportudvalg i forbindelse med behandlingen af bevillingen til renoveringen af skinnerne. Såfremt der har, vil jeg gerne have fremsendt referater fra møderne, herunder de passagertal der eventuelt har været benyttet i forbindelse med forhandlingerne, ligeledes jf. loven om aktindsigt.

Afslutningsvis vil jeg spørge ministeren om, hvor grænsen går for, hvor få passagerer, der skal benytte banen, før man erkender, at det er en forældet og utidssvarende transport-form på netop denne strækning, er det en belægningsprocent på 1, 2, 3, 4, eller 5 ?