1. april 2020
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Vores historie har flere kapitler

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vores historie har flere kapitler
Debat Halsnæs - 10. januar 2020 kl. 07:20
Af Jørgen Tved, Skansevej 30 b, Hundested
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

For år tilbage besluttede vort byråd, at Frederiksværks historie kun skulle bestå af et kapitel. Nemlig industrihistorien. Museumsgården Birkely blev solgt og en meget aktiv og meget dygtig formidler blev ansat, som leder af vort nu amputerede museum. Historiens, første kapitel, begyndte nu med gravning af den kanal, som vi indfødte altid har kaldt åen mellem Arresø og fjorden.

Nu har byrådet så gjort vort museum til en selvejende institution, der vil cementere, den gamle byrådsbeslutning. Hvad så med de øvrige kapitler i historien?

I hele kommunen kan vi finde mange spor af vores tidlige historie. Landsbykirkerne er næsten alle bygget for ca. 1000 år siden. Vinderød er en undtagelse, men det er den tredje kirke på samme sted.

Hyllingebjergstenen, som nu har fået sin blivende plads ved indgangen til Biblioteket, har endnu flere tusinde år på bagen.

Vi har køkkenmøddinger, som nok har den samme høje alder. Vi har oldtidsfund fra St. Havelse. Vi har hellige kilder ved Torup og andre steder.

De mange gravhøje, som vi stadige har en god del af, fortæller om flere landsbysamfund - store og små, der har eksisteret længe før vores tidsregning begyndte. Der skulle f.eks. mange hænder til at bygge en gravhøj. Kører vi igennem Grønnæsse Skov, mod Hundested, har vi en mindre høj på højre hånd og en større på venstre. Vi har høje i Melby, for slet ikke at tale om Maglehøj og de mindre høje, der ligger i den anden ende af kommunen. Den store stensætning bag Grønnæsegård, har også krævet mange hænder, som måske kom fra nogle af de tre landsbyer, som blev nedlagt af Classen, da han byggede Grønnæssegård, som en hovedgård.

For år tilbage blev der også udgravet en bebyggelse ved Hundested, hvor man fandt bevis for, at datidens mennesker for ca. 2000 år tilbage i høj grad, også havde levet af fiskeri og at de havde fisket på dybt vand. I selve Hundested har man markeret bebyggelser på nogle af de små øer og holme, som bogstavelig har ligget midt i det Hundested vi kender idag

For flere år siden fandt man også, den dengang meget omtalte Kassemose mand.

Vi har haft en bondekultur, der måske ikke adskiller sig meget fra bondekulturen andre steder på Sjælland, men det, jeg her har nævnt, er kapitler af vores lokale historie.

Vi har også en slotsruin, som nok i nogen grad er bevaret, men hvor også, stort set alle de ydre områder, der hørte til det gamle slot eller borg, er ved grusgravning helt væk. Vi her en beretning fra en af de, som har bygget hus tæt på ruinen, han fandt flere skeletter, da han gravede sin grund ud.

Jeg har også peget på vore landsbykirker. De ligger forholds vis tæt, især i dag med vore moderne trafikmidler, men for ca. 1000 år siden har de ligge fjernt fra hinanden, men de fortæller om landsbyer, som efter al sandsynlighed er endnu ældre en de gamle kirker.

Det jeg godt vil frem til er, at der er flere kapitler, af vores lokale historie, som ikke bliver fortalt, af vort nu selvejende museumsvæsen. Man har gennem flere år talt om et arktisk museum, som skal ligge i Hundested. Var det ikke en lige så god ide, om vi fik en egnsmuseum, som kunne fortælle om hele egnens historie, fra de første mennesker, som slog sig ned her, til den meget vigtige industri, som kom flere tusinde år efter.

Og for at skille historiens kapitler ad, kunne det meget vel ligge i Hundested, hvor vi også har en meget aktiv historisk forening, der ofte bringer emner på banen, som ikke har noget med industrihistorien at gøre. Og hvor skulle det så ligge? Ja jeg kan peget på det forholdsvis store område, som militæret i sin tid fik anlagt, som et brændstof depot, så Natos skibe kunne tanke op i Hundested havn. Det har kostet mange penge, som så meget andet, skiftende regeringer, som led i den kolde krig, har formøblet. Området som stadig er spærret med et solidt hegn, kunne så bruges til formidling af vores lokale historie og kultur. Et egnsmuseum kunne naturligvis også indrettes i en af de gårde, som ligger i området.