28. maj 2020
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Vi må udvise forsigtighed

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vi må udvise forsigtighed
Debat Halsnæs - 19. maj 2020 kl. 15:52
Af Thue Lundgaard (EL),
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Formand for Udvalget for Ældre og Handicappede

Den 15. Maj kunne man på sn.dk (19. maj i FAA, red.) læse et debatindlæg fra Susan Eirfeldt fra Venstre om genåbning for besøg på plejecentrene i Halsnæs.

I debatindlægget kan man læse, at Venstre respekterer det store arbejde som Ældrerådet udfører, hvilket jeg uforbeholdent er enig i. Endvidere kan man læse om ros til kommunens administration for at lukke ned i tide, da coronaen begyndte at feje hen over landet. Heller ikke der er jeg på nogen måde uenig.

Den tidlige indsats har medført, at vi har været forskånet for at få Coronavirus ind på vores plejecentre. Flere andre kommuner har oplevet det modsatte, hvilket desværre har haft alvorlige konsekvenser for nogle af beboerne. Den situation mener jeg vi skal gøre hvad vi kan for at vi ikke havner i.

Selvom der ikke er noget jeg ønsker mere end at der bliver åbnet fuldt op, så er jeg tilhænger af at udvise forsigtighed, så vi kan sikre at beboerne på plejecentrene ikke bliver udsat for unødig risiko.

Vi skal lytte til fagkundskaben på det her område, og da de vurderer at den nuværende åbning er det der kan kaperes lige nu, så mener jeg vi skal holde fast i det indtil det sundhedsfaglige personale vurderer det anderledes.

Det kan undre at Venstre nu går ud med en kritik af måden som genåbningen sker på, da der har været enighed partierne imellem på måden vi genåbner de forskellige områder.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?