23. august 2019
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Venstre: En meget alvorlig sag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Venstre: En meget alvorlig sag
Debat Halsnæs - 01. marts 2019 kl. 13:53
Af Sune Raunkjær, Byrådsmedlem for Venstre, medlem af Udvalget for Ældre & Handicappede,
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I Venstre ser vi meget alvorligt på de bekymringer der er rejst, fra både medarbejdere og pårørende til beboere på Arresøparken Plejecenter. Lige så glædeligt det er, at både medarbejdere og pårørende egentlig udtrykker glæde, stolthed og tryghed ved Arresøparken som det var, lige så trist er det, at vi risikerer at sætte det over styr.

Jeg har før stået på mål for de ansatte på vores plejecentre og gør det gerne igen. Som det også fremgår af henvendelserne fra de pårørende, så udfører de medarbejdere vi har et stort og engageret stykke arbejde.

Jeg er klar over at jeg og Venstre, som et ansvarligt oppositionsparti, har lagt stemmer til både budget-tilretninger og budgetter, der har reduceret økonomien på området. Det har været nødvendigt, bl.a. fordi det røde valgkampsbudget selvfølgelig viste sig helt ude af trit med den økonomiske virkelighed. Vi kom også til de seneste budgetforhandlinger med ca. 2 mio ekstra til "varme hænder", penge vi havde fundet ved benhårdt at prioritere "need to have" over "nice to have". Et ønske vi ikke kunne komme igennem med, da der efter et valg er mange andre hensyn at tage for sejrherrerne.

Det må efterhånden stå soleklart for enhver, at alle de valgløfter fra S, SF og EL om flere hænder på vores plejecentre, der var med til at hjælpe Steffen Jensen ind på borgmesterkontoret og EL (Thue Lundgård) op på formandsskamlen for det ansvarlige politiske udvalg, var ren varm luft. Intet af det har de kunnet indfri, snarere tværtimod.