9. december 2018
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Uholdbart kun at tænke i asfalt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Uholdbart kun at tænke i asfalt
Debat Halsnæs - 20. november 2018 kl. 16:14
Af Thue Lundgaard, byrådsmedlem for Enhedslisten
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Nu er der endnu engang kommet forslag om at udvide/ombygge rundkørslen i Kregme, og endnu engang peger man kun på mere asfalt som en løsning. Men ser man på et isoleret problem og overvejer ikke, hvad der sker med trafikken længere mod vest, altså oppe ved rundkørslen ved MC Donalds. Et område der i forvejen er stort set umulig at passere, hvis man skal krydse Hillerødvej til fods.

Hvis der så oven i hatten kommer en færdiggørelse af Hillerødmotorvejen, så vil dette blot anspore endnu flere til at tage bilen.

I mange år var trafiktilvæksten af privatbiler 2 procent pr. år, men det er steget så det nærmer sig 4 procent pr. år. Så det man nu foreslår kommer i bedste fald til at virke i en kort årrække. Skal vi så igen om 5-7 år udvide rundkørslen, eller lyskrydset, eller hvad man nu ender med at lave?

Det er uholdbart kun at tænke i asfalt. Vi tisser blot i bukserne og nyder varmen, indtil det igen bliver et problem.

Vi er nødt til at tænke i samkørsel og bedre kollektiv trafik og sikre os, at det bliver prioriteret frem for asfalt og biler.

Der er masser af mennesker, der har behov for at klare turen i bil. Det er jo ikke sådan, at glarmesteren skal tage butiksruder med i toget, men hvis flere privatbilister hoppede over i den kollektive trafik, så ville der være plads til dem, der rent faktisk har behov for at benytte vejene.

Måske der endda er nogen, der kunne ændre på deres arbejdstider, så de ikke behøver holde i kø.

Der findes ingen lette løsninger, og jeg ved godt, at jeg sætter ballerne i klaskehøjde, når jeg foreslår, at vi skal droppe mere asfalt, men jeg mener simpelthen, det er bydende nødvendigt. Dels hvis vi skal gøre noget godt for klimaet, og det er vi nødt til, og dels hvis vi vil sikre, at vi har en velfungerende infrastruktur på den lange bane.