Alle som bor midt på Halsnæs i det gamle postnummerdistrikt 3380 Dyssekilde er medlemmer af Torup Ting. Tinget arbejder for at udvikle lokalområdet, for tiden med særligt fokus på trafiksikkerhed og udvikling af den nye bydel Hvideland.
Torup Ting er lokalrådet for dette område, og er organiseret som en almindelig forening med årlig generalforsamling, bestyrelse og arbejdsgrupper. Vi kalder dem Småting. En af dem arbejder med Veje og stier. Vi har lavet en samlet trafikplan for Torup og omegn. I den lægger vi vægt på at beskytte de bløde trafikanter og nedbringe hastigheden for biltrafikken. Det vil sige, at fodgængere, løbere, cyklister og ryttere får sikrere forhold, mens bilerne må køre lidt langsommere og tilpasse sig den øvrige trafik. Vi arbejder derfor for 2 minus 1-veje, bedre skole-cykelstier og fartbegrænsning. Vi er helt almindelige borgere, som gør dette frivilligt for at forbedre forholdene i vores lokalområde. Og vi gør det i samarbejde med Halsnæs Kommune, som står for de tekniske løsninger. Således også på for eksempel Haldvejen, hvor kommunens teknikere har valgt en afgrænsning af kørebanen med en særlig afmærkning i forhold til gang-arealet.
Torup Ting er et levende eksempel et lokaldemokrati i udvikling. Ved de velbesøgte to-tre årlige borgermøder er netop trafik/veje/stier blevet drøftet gentagne gange, og den samlede trafikplan for Torup og omegn er blevet fremlagt og borgermøderne har tilsluttet sig den. Torup Ting er lokaldemokrati i praksis. Alle har en røst. Og alle er velkomne til at deltage i arbejdet med at præge Torup. For eksempel har Torup Ting været meget aktiv - sammen med Torup Fonden - i forbindelse med udviklingen af den nye bydel, Hvideland. Også her har mange lokale folk bidraget i arbejdet med blandt andet lokalplanen. Og det helt frivilligt.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her
14:46 | Valgflæsk på Nordmolen |
13:53 | Hvem beskytter en fredskov? |
10:39 | En halv million er ikke nok |
10:31 | Det kostede 72 kr. |
10:29 | Nej tak til projektet på Nordmolen |
09:13 | Vi vil have staten med |
14:31 | Tak til hjemmepleje |
15:59 | Ældrestyrken kom godt fra start |
09:55 | Melby Menighedspleje lukker og slukker |
14:41 | Er det pengene værd? |