28. september 2020
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Pårørende føler sig umyndiggjort

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Pårørende føler sig umyndiggjort
Debat Halsnæs - 23. maj 2020 kl. 10:40
Af Poula Thrane, formand for Halsnæs Ældreråd

På baggrund af de udtalelser, som formanden for Udvalget for Ældre og Handicappede fremfører i Frederiksborg Amts Avis fredag den 22. maj, vil Ældrerådet gøre opmærksom på følgende:

Ældrerådet orienterede alle Byrådsmedlemmer om, at der nu den 12. maj forelå Sundhedsstyrelsens nye retninglinier for, hvordan besøg på udearealer på plejecentrene kan foregå sundhedsfagligt forsvarligt inden for de gældende besøgsrestriktioner.

Samtidig gjorde vi opmærksom på, at der er bevilliget kr. 100 mio til, at kommunerne kan skabe så gode faciliteter som muligt for disse udebesøg, idet man er klar over, at det er vigtigt, at man nu får beboerne ud af den isolation, de har været udsat for i 2 mdr. Der foreslås bl.a. besøgspavilloner, udestuer eller lignende tiltag - for at så mange som muligt hurtigt får mulighed for at genopbygge og fastholde sociale kontakter. Her må ½ time ugentlig vurderes som helt utilstrækkeligt, og man kan endda opleve, at et sådant forudbestilt besøg kan aflyses fra Plejehjemmets side af forskellige årsager - ligesom et afbrudt besøg på grund af, at beboeren sad og frøs (ægtefællen bad om, at beboeren kom ind i sin bolig) ikke kunne medføre et erstatningsbesøg i samme uge, man må pænt vente til næste uge.

Disse nye retninglinier for udendørs besøg er udarbejdet i Sundhedsstyrelsen, hvor både org. som Danske Ældreråd, Ældresagen samt øvrige parter har været rådgivende elementer. I udarbejdelsen af disse retningslinier har man ikke vurderet, at det var nødvendigt med deltagelse af personale på plejecentrene - og man må vel betragte Sundhedsstyrelsen, som dem, der har den størst mulige fagkundskab på området.

Flere og flere eksperter har påpeget, at det er en kendsgerning, at mange af de svage beboere - herunder demente borgere i forskellige faser i forløbet, har svært ved at forholde sig til baggrunden for situationen, men bare får følelsen af svigt fra deres pårørende eller bare tiltagende ensomhed, som medfører svækkelse af både fysisk og mental sundhed og depressioner - et stort tab af livskvalitet

I Ældrerådet har vi flere henvendelser fra pårørende om, hvorledes man føler sig umyndiggjort ved denne besøgssituation, og her er bl.a. også et eksempel på, at en borger, som ellers kunne kommunikere med sin demente ægtefælle ved daglige besøg, nu ved sit første besøg måtte opleve, at vedkommende ikke mere kunne genkende sin ægtefælle. Hele situationen medførte søvnløse nætter med fortrydelse over, at have accepteret flytning af ægtefællen til et plejecenter.

For flere af dem, som har udtalt sig til undertegnede gælder, at når de ikke klager over situationen skyldes det to ting: For det første: at de er bange for, at det vil gå ud over deres pårørende på plejecentret. For det andet: de er påvirket af den situation, at regeringen har udmeldt, at man beder de svageste om at være de stærkeste - det påvirker helt bevidst eller ubevidst borgeren til at føle, at det ikke er legalt at klage over situationen.

I Ældrerådet er vi glade for at konstatere, at der nu er nogle Byrådsmedlemmer, der siger fra over den selvbestaltede restriktion, at der skal være en medarbejder til stede under besøget, og den helt utilstrækkelige mulighed for en besøgsordning, som kan genskabe noget livskvalitet for vore svageste borgere.

Har debatten om sexisme taget overhånd?