10. august 2020
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nordkystens perle Liseleje har alt vi har brug for

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nordkystens perle Liseleje har alt vi har brug for
Debat Halsnæs - 01. august 2020 kl. 09:55
Af Franck Johnsen, Gefionsvej 1, Melby
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der er så dejligt derude på landet og særligt i Liseleje. Der er så fredeligt og roligt, der er købmanden, der er et værtshus, der er barer og restauranter, der er ishuse, der er fru Måge, der er butikker med sjove og måske nyttige ting.

Når der ikke lige er corona, er der torvedage - og det er hyggeligt - og der kan være Skt. Hansbål på stranden, og dragefest, og somme tider arrangerer restauranterne eller de handlende fester af forskellig art. Det er hyggeligt, og det generer ikke nogen. Jamen der jo alt, hvad vi har brug for, og det er alt sammen noget, vi kan nyde stille og roligt, og der altid plads til os alle. Man kan også bare gå op og ned ad gaden og hilse på dem, man kender og drysse ind her og der. Det hele er bare, som det skal være.

Og så er der stranden. Den er noget helt særligt, den er helt tæt på, alle, der har lyst, kan bare går derned, og tænk, når du komme op på klit kanten, åbner hele det store hav sig for dig - hele horisonten rundt. Flottere kan det ikke være, og tænk, der er den herligste badestrand, som aldrig er overfyldt, og den forstyrres ikke af larmende speedbåde og vandscootere, strandnaturen er uforstyrret, det er den rene naturoplevelse. Det eneste, der er på stranden, hvor der egentlig ikke skal være noget andet end naturen, er livredderskurene, og det er jo bare godt og betryggende.

Det er så dejligt, som det kan være, men der er ikke mange penge i det, rigtig rige er der ikke nogen, som bliver af det. Men det kunne der være. Sådan lige som henne i Tisvildeleje, dér kan man tjene penge på turisterne, dér skabes der nyt, dér er der driftighed og udvikling. Det er jo bare stedet for folk, som bliver glade og lykkelige for den slags. Det eneste de efterhånden mangler i Tisvildeleje er en marina - en liden lystbådehavn kunne være en god begyndelse.

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?