29. november 2020
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kortslutning af planproces

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kortslutning af planproces
Debat Halsnæs - 13. november 2020 kl. 09:19
Af Anja Rosengreen, byrådsmedlem SF, formand Udvalget for Miljø og Plan

Torben Hedelund, Helle Lunderød og Jannik Haulik beskylder SF for ”magtmisbrug” – forvaltningens vurdering er, at et ”§14-forbud” er mindre indgribende, end et krav om lokalplan, hvilket var den beslutning et helt enigt byråd traf i maj 2019. Det kan vist kaldes en afledningsmanøvre, der vil noget?

Hvis byrådet beslutter at tillade sommerhusgrunde på kun 1200 m2, her seks måneder før, vi er klar med et lokalplanforslag, er det en lang næse til beskyttelse af naturen i området. (Langt de fleste grunde i området i øvrigt, er over 2000 m2).

Området er vigtigt levested for særligt de store dyr, da det, indtil nu i hvert fald, ikke er så tæt bebygget. Her kan dyrene fortsat kan finde den fred og ro, der er nødvendig for at de ikke stresses og forsvinder. Der er ikke mange store sammenhængende naturområder tilbage i Nordsjælland hvor de store dyr kan leve – vi burde behandle dette område med respekt og ærbødighed.

Hvis der udstykkes til små grunde, -en læser i en debat på nettet beskrev det som ”et villakvarter i Rødovre”, mister vi for altid et meget væsentligt stykke grøn og rig natur – Halsnæs' vigtigste værdi. Det kommer SF ikke til at acceptere stiltiende, og det viser blot hvor lidt grønne, flertallet i byrådet egentlig er. Det er altså ikke nok at sætte en Verdensmåls-pind i blomsterhullet på jakken.

Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?