28. september 2020
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: God aftale for Halsnæs

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

God aftale for Halsnæs
Debat Halsnæs - 11. maj 2020 kl. 08:35
Af Rasmus Stoklund, medlem af Folketinget (S)

Danmark skal hænge sammen. Det er formålet med den nye brede udligningsaftale, som den socialdemokratiske regering har indgået med Venstre, Radikale, SF og Alternativet. Med aftalen sikrer vi en bedre fordeling af pengene til velfærd mellem kommunerne, så der ikke bliver for store forskelle på den velfærd man får uanset hvor man bor. Samtidig gør aftalen op med et system præget af ubalancer. Det gamle udligningssystem afspejlede ganske enkelt ikke længere udviklingen i vores samfund.

Aftalen indebærer et markant løft af den kommunale økonomi med 6,5 mia. kr. Det kommer ikke mindst Halsnæs til gode, da kommunen ender med et pænt plus på 21 mio. kr. Det glæder mig naturligvis. Aftalen gør ikke udligningssystemet perfekt fra den ene dag til den anden, og den løser ikke alle problemer. Men den er et vigtigt skridt i den rigtige retning.

Har man blot fulgt en smule med i lokalpressen har man kunne læse, hvordan det tilsyneladende er et nordsjællandsk folketingsmedlem fra landets andet store borgmesterparti, der egenhændigt har sikret det gode resultat for Halsnæs. Det er overraskende ny viden for undertegnede og nok også de fleste andre på Christiansborg, men jeg skal ikke gå yderligere ind i den polemik. I stedet vil jeg blot kvittere for det gode samarbejde vi har haft med politikere fra både Venstre, Radikale, SF og Alternativet, både lokalt og nationalt.

Har debatten om sexisme taget overhånd?