6. december 2019
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Er det pengene værd?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Er det pengene værd?
Debat Halsnæs - 24. september 2019 kl. 14:41
Af Søren Bald, formand for Ejerlauget Sandbo, Sandbogaards Alle 6, 3300 Frederiksværk
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Avisen forttæller tirsdag, at Naturstyrelsen vil sælge nogle små stykker fredskov ved Karsemose liggende ud til landevejen mellem Ramløse og Vinderød. Officielt omtalt som Sandflugtsplantagen.

Det er forsøgt tidligere, men noget gik galt. Måske burde Naturstyrelsen stoppe op og spørge sådan lidt Spørge-Jørgen-agtigt: Hvorfor sælge fredskov, når det er fredskov?

Region Hovedstaden har oplyst, at der muligvis er forurening på arealet, som næppe kan bebygges. Igen er det vigtigt at huske, at det er fredskov.

Men hvorfor sælge? Har naturstyrelsen en skovkonsulent stationeret i skovområdet. Skal vedkommende have time- og dagpenge? Er der omfattende administrativt arbejde knyttet til forvaltningen af området? Er der problemer med krybskytteri, der fordrer kontrol?

Skovområderne henligger smukt og urørt. Der er nogle få betonrester fra den tidligere Karsemoselejr, og det er her, der formodentlig er sket nedsivning af diesel. Ikke i et omfang som foruroliger, for så ville Naturstyrelsen vel starte med en egentlig kortlægning og efterfølgende oprensning.

Områderne ligger op til sommerhusområder, hvoraf flere heldigvis er omfattet af lokalplaner, der sikrer, at områdernes skovpræg bevares på relativt store grunde. Jeg ved det, fordi jeg er formand for et ejerlaug, der støder op til fredskovsområderne.

Kort og kort: Hvad koster det Naturstyrelsen at beholde skovområderne som de ligger? Hvad risikerer naturen, hvis områderne sælges? Er der sikre garantier for, at områdernes tydelige skovpræg bevares? Kan man forestille sig, at spekulanter vil købe for at lave mega-sommerhuse - »feriefabrikker« - som vi har set andre steder i Halsnæs og Gribskov?

Hvis det er fredskov, vil det så forblive fredskov? Og hvis det er tilfældet, hvorfor så sælge? Hvad er de årlige omkostninger ved at have den eksisterende fredskov?

Og hvis Naturstyrelsnes kerneopgave er at bevare naturen, hvorfor så risikere et salg, som kunne indebære en risiko for, at omåderne forvandles til ikke-skov?

Hvis det kniber med at klare »tilsynet«, hvorfor så ikke beholde fredskovene og f. eks. bede de omkringliggende grundejerforeninger og Danmarks Naturfredningsforening i Halsnæs tage vare på beskyttelsen af området. Vi behæver ikke ansætte skovfogeder, for fredskoven passer stort set sig selv. Vi vil hjertensgerne beskytte, bevare og nyde at beholde de naturskønne fredskove, som er vores naboer. For vi holder af skov!