15. april 2021
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Vi skal have mere økologisk landbrug

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Vi skal have mere økologisk landbrug
Debat Halsnæs - 25. marts 2021 kl. 17:42
Af Mariane Lunden, Tværvej, Hundested, kandidat til kommunalvalget for Alternativet og Christian Poll, tidligere medlem af Folketinget

Hans Andersen, Venstre, skriver i Debat Halsnæs, at Venstre deltager konstruktivt i forhandlingerne om fremtidens landbrug og vil “støtte landbruget i omstillingen til en endnu mere grøn produktion”.

Men det meste af kommentaren bruges på at kritisere de tiltag, regeringen har lagt på bordet for at få landbruget til at tage sin del af ansvaret for at nå de 70 procent klimareduktion, som alle andre sektorer i Danmark skal nå inden 2030. Hvad Venstre egentlig har tænkt sig for at sikre landbrugets reduktion, skriver Hans Andersen intet om.

Lytter man til klimaforskerne, skal der helt andre boller på suppen, end hvad både Socialdemokratiet og Venstre har i ærmet. At nedbringe vores allesammens klimabelastning med 70 procent kræver udfasning af kul, benzin, olie og naturgas i alle sektorer, det kræver omstilling til elbiler, biogasfærger, det kræver mindre brug-og-smid-væk, og det kræver, at vi producerer og spiser langt mindre kød og flere grøntsager.

I Alternativet ønsker vi at tage landbruget langt bedre i hånden i den store og hurtige omstilling til en klima- og miljøvenlig landbrugsdrift. Det betyder, at vi skal tage lavbundsjorder ud af landbrugsdriften og lade dem blive til natur, vi skal omstille traktorer og maskiner til el-drift, og vi skal skifte fra at dyrke grisefoder til at dyrke grøntsager til mennesker, og vi skal pløje meget mindre, end vi gør i dag. Det er en stor omstilling for mange, men det er en omstilling, vi langt hen ad vejen kender, for mange landmænd er gået i gang.

Vi skal have mere økologisk landbrug, der ikke belaster vores grundvand og vores natur, og de få dyr, vi skal have i fremtidens landbrug skal gå på græs og pleje enge og overdrev og have et værdigt liv, mens de lever.
Vi kommer ikke udenom disse ændringer af landbruget, og undervejs skal vi jo gøre det i et samarbejde med de landmænd, der skal få det hele til at ske. Se fx hvordan vore dygtige økologer i Nordsjælland griber det an. Se Lerbjerggård fra Andelsgårde, Engmosegård, Mangholm, Stengården, Thorshøjgård, Farmers Market, Aarstiderne, Langeliniegården, Hegnstrup, Sørisgård osv. osv.

Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?