23. januar 2021
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Nye muligheder, hvis du har råd

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Nye muligheder, hvis du har råd
Debat Halsnæs - 12. januar 2021 kl. 16:34
Af Jørgen Tved, Skansevej 30 B, Hundested

Sekretariatschef i DOT, Rune Jon Jensen, forsøger i min daglige avis d. 9/1 at fortælle, at vi pensionister har fået nye muligheder.

Det såkaldte Mimrekort, man hidtil har betalt 595 kr. for og som har givet mulighed for at rejse i 3. mdr. i den såkaldte ”Dot Øst”, hvilket betyder i hele hovedstads området. Jeg kunne rejse fra Hundested via Hillerød til København, så tit jeg ønskede det, og det med både bus, Lokaltog og S-tog. Det er slut med de nye muligheder. Prisen skal sættes betydeligt op. Hvis jeg skal have et nyt kort – et såkaldt storzone kort så er prisen 890 kr.

De nye ”muligheder” betyder en forhøjelse på 295 kr. De nye ”muligheder”betyder også, at du kan købet en kort til 2 storzoner, så er prisen 1.335 kr. Og er du hel vild med de nye takster, så kan du også købe et kort til alle zoner. Prisen bliver så 1.780 kr. men så har du også mulighed for at rejse på næsten hele Sjælland.

Det kan undre mig, at alle de politikere, som ofte fortæller, at de vil hjælpe og støtte pensionisterne. De er helt tavse. Det kan også undre, at alle ældreorganisationer, ikke er vågnet op og protesterede mod denne form for hjælp til at formøble folkepensionen. Og endelig, hvad siger Ældrerådene? Hvis embedsfolk bare kan beslutte, denne form for hjælp og ”nye muligheder”, som disse store prisforhøjelser betyder, så har embedsværket alt for store beføjelser.

Er det en god idé at indføre bøde eller straf, hvis man ikke vil gå i isolation efter en udlandsrejse?