14. maj 2021
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Lynæs Surfcenter - 24/7 Festplads?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Lynæs Surfcenter - 24/7 Festplads?
Opdateret 12. april 2021 kl. 13:51
Debat Halsnæs - 12. april 2021 kl. 10:51
Af Per Heisselberg, Bøgevej 18, Frederiksværk, Kontaktperson Enhedslisten Halsnæs

Lynæs Surfcenter har ansøgt om midlertidig etablering af 5 hytter og 6 telte til overnatningsformål samt en tilhørende toiletvogn.

Sagen var d. 7. april til behandling i udvalget for Miljø og Plan. Her stemte 3 imod (Socialdemokratiet) og 3 for (Venstre og Dansk Folkeparti) mens udvalgsformand Anja Rosengreen (SF) undlod at stemme.

Sagen skal nu behandles i Byrådet.

Der har været en høring om forslaget i lokalområdet hvor 10 høringssvar var negative overfor forslaget, mens blot 1 høringssvar var positivt.

Man kan undre sig over, at man i Udvalget for Miljø og Plan overhovedet laver en høring, når de svar, man får tilbage, tilsyneladende ignoreres af et flertal af udvalget, idet Anja Rosengreen, SF, allerede har meldt ud, at hun vil stemme for forslaget, når sagen kommer op i Byrådet.

Hvis der gives en dispensation, ignorerer man ikke alene borgerne i lokalområdes mening, men man ser også stort på Planloven, Kommunalplanen og Lokalplanen for Lynæs Havn.

Støjgener, belastning af et naturområde og udfordringer med biler, som bliver parkeret alle vegne, er åbenbart ligegyldige for Liste V og O, for man skal jo efter deres mening være fleksible, når der bliver taget initiativ til at omdanne Lynæs til en festplads i stedet for det, som eksisterende love og planer for området dikterer.

IGEN efterlyses reel borgerinddragelse, men det virker, som om dette begreb blot er noget, man taler om og ikke orker, gider eller vil tage seriøst!

Selvom Danmark har skrottet vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, arbejdes der på en model, så man frivilligt kan vælge dem. Kunne du finde på det?