16. oktober 2021
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Lukning af svømmehal har vidtrækkende konsekvenser

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Lukning af svømmehal har vidtrækkende konsekvenser
Debat Halsnæs - 23. september 2021 kl. 18:52
Af Henrik Høy-Caspersen, Blåmejsevej, Hundested

Borgmesteren har nu lanceret sit forslag til budget for Halsnæs Kommune for de kommende år. Vedtages budgettet i den foreliggende form, vil kommunen stå uden svømmehal i en periode på op til små 2½ år, idet det foreslås at lukke den eksisterende Frederiksværk Svømmehal medio 2024 og tage en ny svømmehal i brug i løbet af 2026.

Medarbejderne i svømmehallen kan i øvrigt af forslaget se sig selv planlagt afskediget i denne forbindelse.

Det fremlagte forslag bærer ikke præg af at være gennemarbejdet, ligesom det ikke fremgår, i hvilket omfang fagligheden på området har været inddraget. Det virker snarere som om forslaget er et produkt af en simpel regnearksøvelse udført på rådhuset.

At lukke en svømmehal, som er den eneste i kommunen, har vidtrækkende konsekvenser. Først og fremmest trækker man tæppet væk under Frederiksværk Svømmeklub. En af kommunens store og veldrevede foreninger, som med udgangspunkt i Frederiksværk Svømmehal driver deres aktiviteter for alle aldersgrupper en drift, der i hovedsagen er båret af frivillige kræfter. En række øvrige foreninger anvender ligeledes svømmehallen, og fratages dermed også aktivitetsmuligheden i den nævnte periode.

Dernæst er der den obligatoriske skolesvømning, hvor skolebørn i 4. og 5. klasse ifølge forslaget med et pennestrøg henvises til yderligere bustransport til Frederikssund eller Helsinge. Hvorvidt der er kapacitet til at opsuge det relativt store behov der, henstår i det uklare.

En anden vigtig gruppe, der berøres, er den lange række af borgere, der på hverdagene i formiddagstimerne går til forskellige rehabilliterende og terapeutiske aktiviteter i svømmehallens varmtvandsbassin. Ligeledes denne gruppe rammes urimelig hårdt, hvis dette forslag gennemføres. Der er her tale om en gruppe, der ikke kan tåle at blive frataget aktiviteterne i svømmehallen, ligesom disse har svært ved at transportere sig til alternative svømmehaller. Her slår man således mennesker med særlige behov i hovedet.

Omkring medarbejderne er disse alle specialiseret på forskellig vis. Nogen har kompetencer inden for vandbehandling og en svømmehals helt særlige og komplicerede teknik. Andre har kompetencer inden for undervisning af terapeutisk karakter. Med borgmesterens forslag er det lykkedes at skabe en særdeles utryg situation det må forventes at disse medarbejdere allerede nu søger til andre svømmehaller, hvor deres kompetencer kan komme i spil, og hvor der ikke sendes fyresedler ud i det offentlige rum på må og få.

Borgmesterens forslag er det seneste eksempel på en helt forfejlet tilgang til borgernes muligheder for at dyrke fritids- og idrætsaktiviteter. Et felt, der i Halsnæs Kommune, desværre er prioriteret helt ned i kælderen. Dette til trods for at kommunens sundhedsprofil med et tydeligt sprog tilsiger at netop idræts- og fritidsaktiviteter børe prioriteres helt i top. Idrætsfaciliteter er og bliver samfundets billigste sundhedstilbud.

Rejser du til udlandet i år?