23. januar 2021
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Lad tvivlen komme hinanden til gode

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Lad tvivlen komme hinanden til gode
Debat Halsnæs - 07. januar 2021 kl. 09:43
Af Bestyrelsen i Halsnæs Forældreorganisation v. Nanna Høyrup

De første dage af 2021 er nu gået. Dage fyldt med restriktioner og hvor meget andet end daginstitutionerne er lukket - og så alligevel lidt. Selvom de seneste pressemøder ikke inkluderede nødpasning i daginstitutioner, bliver forældre opfordret til at holde børnene hjemme.

Men hvordan får man det til at hænge sammen? Hvornår er det muligt?

For nogen er det muligt at holde børnene helt hjemme - måske fordi de er hjemsendt og enten ikke skal arbejde, eller både kan arbejde og have børn hjemme. For andre er det muligt at give kortere dage - nogen er måske hjemme enten for at arbejde, fordi de er ledige eller fordi de er på barsel.

For andre igen er det slet ikke muligt at ændre tiden i daginstitutionen - enten fordi de skal arbejde som vanligt eller fordi der i forvejen er givet korte dage. Vi hører fra mange, at det er en rigtig svær melding, som desværre fører dårlig samvittighed med sig. Både ift dagtilbuddet men også ift den arbejdsplads man måtte have med krav om hjemmearbejde.

For bidrager man ikke til fællesskabet, hvis man ikke kan ændre tiden eller holde sit barn hjemme?

Bliver der kigget skævt til en fordi man ikke har mulighed for at ændre tiderne, selvom man måske er hjemme - måske pga barsel eller hjemmearbejde?

Svaret er nej! Ingen skal have dårlig samvittighed over at aflevere sit barn i daginstitution eller nødpasning i skolen.

Har man behov for pasning af sit barn eller kan ikke ændre det nuværende behov er det helt okay.

Ingen skal udskyde pasningsbehov.

I denne svære tid, støtter vi i Halsnæs Forældreorganisation op om opfordringen om at holde børnene hjemme, når det er muligt. Vi skal alle løfte i flok, og bidrage med hvad vi kan - vi er bare nødt til at huske at vi er forskellige, og ikke alle pasningsbehov er ens hos alle på barsel, hos alle ledige, hos alle hjemsendte og hos alle der stadig møder fysisk på arbejde. Vi er nødt til at tro på, at alle der kan ændre tiderne, gør det. Vi er nødt til at tro på hinanden.

Og et er hvad man som forældre kan gøre for at aflaste dagtilbuddene, ved at vi holder de børn hjemme hvor det er muligt så der sammenlagt er færre børn til de ansatte, og de dermed har større mulighed for at sikre børnenes behov for omsorg og nærvær, samtidigt med at hygiejnen er i top.

Men hvad gør man fra kommunens side, som har mulighed for at tilføre ressourcer til eksempelvis rengøring, så det ikke er personalet om børnene der skal gøre dette arbejde. Der er fra Christiansborg afsat 3 milliarder til ekstra coronaudgifter. Hvordan er de midler udmøntet i hverdagen, og skal der endnu mere til, så vi kan være sikre på at retningslinjerne kan overholdes, og smitten holdes nede samtidigt med en høj grad af nærvær om børnene, så de trives i hverdagen og kan udfolde sig i trygge rammer? Det vil vi i Halsnæs forældreorganisation, gerne have svar på. Vi tror på at politikerne snart sørger for at midlerne kommer helt ud på gulvet i vores børnehaver og vuggestuer.

Er det en god idé at indføre bøde eller straf, hvis man ikke vil gå i isolation efter en udlandsrejse?